Politikerne og medierne gentager til hudløshed, at Danmark har den grønne førertrøje, er et grønt foregangsland, er verdens bedste til det med energi og står for kun 0,1 pct. af det globale CO2-udslip. Men i virkeligheden har hver dansker et af de højeste CO2-aftryk i verden, og den grønne omstilling her i landet er gået i stå.
Klimaet har erobret den politiske dagsorden og er rykket helt op i toppen af den offentlige debat. Klimaet er et af valgkampens hedeste emner og partierne kappes om at være de mest klimavenlige. Men i virkeligheden er det op ad bakke med den grønne omstilling.
Klimabekymring kan ikke ses i danskerne adfærd
Der er nemlig betydelig diskrepans mellem danskernes påståede klimabekymringer og faktiske klimavaner. Danskerne spiser ganske vist en smule mindre kød end tidligere, men flyver mere, og en flyvetur til f.eks. Thailand svarer til fem års forbrug af oksekød.
Der er ganske vist kommet stor bevidsthed omkring klimaet, men man kan ikke rigtig se det i danskernes reelle adfærd. For virkeligheden er, at danskerne definerer fremskridt som øget forbrug af rejser, biler, tøj og mad. Der er meget få danskere, der er indstillet på at forringe deres egen livskvalitet markant.
Danskerne har et af verdens højeste CO2-aftryk
I sine CO2-opgørelser anvender Danmark udelukkende tal for den nationale udledning. Disse tal giver imidlertid ikke et retvisende billede af danskernes CO2-udledninger. Vi importerer nemlig enorme mængder forbrugsgoder og lignende fra fabrikker i udlandet – biler, vaskemaskiner, tøj, foder, fødevarer, tingel-tangel mv. Klimaaftrykket herfra tæller imidlertid ikke med i Danmark nationale CO2-regnskab, men i producentlandenes regnskab.
Så selv om det ser flot ud i Danmark, bidrager det høje danske forbrug til massiv CO2-udledning i andre dele af verden. Ifølge Klimarådet lever Danmark ikke op til Paris-aftalen om drivhusgasser. Virkeligheden er, at danskerne hver for sig har et af de højeste CO2-aftryk i verden. Pr. indbygger ligger vi helt i front, når det gælder om at skabe klimaproblemer.
Der er langt til opfyldelse af FN’s miljømål
En analyse af 5 ud af de 17 FN’s delmål på miljøområdet viser, at den grønne udvikling i Danmark enten er gået den forkerte vej eller stagneret. Delmålene handler om, at andelen af vedvarende energi skal øges, energi skal generelt bruges mere effektivt, forbruget af andre typer ressourcer skal ske med minimalt spild, alle industrier skal opgraderes, så de bliver mere bæredygtige, og at brug og håndtering af naturressourcer også skal ske på en bæredygtig måde.
Analysen viser, at Danmark de seneste år ikke har formået at skære ned på forbruget af materialer og energi i industrien, ligesom den relative CO2-udledning i industrien ikke er faldet. Samtidig er der siden 2014 brugt flere og flere materialer til at producere varer for den samme værdi som tidligere.
Løfterne om el-biler er fatamorgana
Løkkes berygtede løfte om 1 mio. el-biler kræver gigantiske investeringer i landets elektriske infrastruktur til en pris af 32-50 mia. kr. Hertil kommer en investering i ladestandere til ca. 15 mia. kr. Det er der ifølge Dansk Energi slet ikke finansiering til.
Ikke overraskende fylder el-biler en lille del af det samlede bilsalg. I årets første kvartal stod el-biler for 1,7 pct. af det samlede salg af personbiler mod 0,7 pct. sidste år. For plug-in-hybridbiler lå andelen på 6,6 pct. i årets første tre måneder mod 5,4 i 2018.
Energiforsyningen er stadig kulsort
Fra energibranchen lyder det ofte, at vores energiforsyning nærmest allerede er fuldstændig grøn. Det er den ikke. I 2017 udgjorde vedvarende energi 35 pct. af vores energiforbrug. Vindenergien dækker blot under 10 pct. af rigets samlede energiforbrug, mens 2 tredjedele stadig er fossilt. Der er altså meget langt til målet om 100 pct. vedvarende energi i 2050.
Klimahysteriet drives af amatører
Klimadebatten drives af en hær af hysteriske meningsdannere, der får mega opmærksomhed i medierne, selv om de ikke besidder reel viden om klimaet, energiproduktion og ressourceforbrug. Klimadebattørerne mangler indsigt i proportioner, tal og konsekvenser. Derfor bliver mange standpunkter i klimadebatten fremsat med udgangspunkt i folks egen dagligdag og drømmerier, og det samme gør løsningerne. Det giver grobund for en følelsesladet debat, hvor alting bliver et spørgsmål om personlige standpunkter og evnen til at markedsføre dem.
Tom symbolpolitik
Påstandene om, at Danmark er et foregangsland i klimapolitikken, er ikke andet end tom symbolpolitik. Danmarks CO2-udledning udgør nemlig en forsvindende del af den samlede globale udledning. Derfor gør det overhovedet ingen forskel for klimaet, om Danmark “går foran” andre lande i klimapolitikken eller ej.
Politikerne er udmærket klar over den tomme symbolpolitik, idet de er meget tilbageholdende, når det kommer til at fremlægge konkrete løsninger på klimaudfordringen – andet end populistiske og i det store billede nyttesløse symbolforslag som fly- og oksekødsafgifter samt vegetardage i den offentlige sektor.
Mens Danmarks grønne mafia taler grøn omstilling op, købte Danmark i jan. 2019 21 pct. mere gas end i januar året før, oplyser Gazprom. Der er altså langt fra højstemt retorik om det grønne Danmark til det virkelige liv.
It’s the illusion, stupid!
De grønne vælgere herhjemme lever i deres egen boble, idet de lider under en illusion om, at resten af EU deler Danmarks besættelse af klimapolitik. Klimaforandringer prioriteres imidlertid lavt, især i Syd- og Østeuropa. Mens 68 pct. af danske vælgere ser klimaspørgsmålet som det vigtigste emne, er det samlede gennemsnit for Sydeuropa 30 pct. og Østeuropa 25 pct. En koordineret fælles indsats i klimapolitikken på EU-plan har derfor lange udsigter.
Hver gang, vi vælger vedvarende energiløsninger eller køber el-biler, har det en omkostning, der skal finansieres. I debatten om den grønne omstilling er der imidlertid meget lidt fokus på klimaregningen. Når politikerne lover grøn omstilling, høj levestandard og en stor offentlig sektor på én gang, er det tomme valgløfter, fordi finansieringen mangler.
Men det er de grønne vælgere ligeglade med, fordi for danskerne er følelsen af at gøre det gode vigtigere end hvordan grøn omstilling skal finansieres eller hvad der faktisk hjælper i det virkelige liv. Hvis Danmark med sine enorme milliardinvesteringer i den grønne industri en dag bliver et land helt uden CO2-udslip, vil det ifølge FN’s klimamodeller højst forsinke den globale klimaændring et par dage, men det spiller ingen rolle. Det er illusionen, der tæller for dumnaive grønne vælgere.
OBS: Læs og del gerne klummen fra din Facebook-profil, fordi Danmarks Radio har fået Facebook til at lukke 24NYT’s profil.