Danmark er i krig med Israel. Krigen, som Danmark fører gennem medierne, diplomatiet, erhvervslivet og andre kanaler, holder liv i palæstinensernes perspektivløse drøm om at erobre Israel. Indirekte er Danmark medskyldig i mange palæstinenseres død, idet Hamas opfatter dansk støtte som udtryk for, at terrororganisationens strategi om at sende unge palæstinensere i døden virker.
Palæstinenserne har konsekvent fravalgt fred
Lige siden Israels oprettelse har palæstinenserne været splittet med det resultat, at de den dag i dag ikke har en troværdig, handlekraftig og enig ledelse, som kunne forhandle med Israel. Splittelsen i den palæstinensiske lejr har betyder, at palæstinenserne har forspildt deres chancer for en fredsløsning. Det er sket i flere omgange, bl.a. i 1948, 1967, 2000 og 2008. Siden 2008 har Israel gentagne gange tilbudt at forhandle om en tostatsløsning, men hver gang har den splittede palæstinensiske ledelse afvist tilbuddet. Palæstinenserne forstår ikke, at fredsforhandlinger med Israel må tage afsæt i den aktuelle politiske situation, og ikke i frugtesløse diskussioner om, hvem der har særlig historisk ret til de områder, der ligger i Israel, Gaza, Vestbredden og Jerusalem. Det ville heller ikke give mening, hvis europæiske lande begyndte at gøre krav på hinandens territorier med henvisning til forhold, der herskede for 200-300 år siden.
Hamas’ militære strategi har slået fejl
Terrororganisationen Hamas har taget de næsten 2 mio. palæstinensere i Gaza som gidsler. Befolkningen i Gaza lever et liv i elendighed og armod uden håb og uden fremtid. Hamas tror ikke for alvor, at palæstinenserne kan erobre Israel, men holder liv i drømmen om at smide israelerne i havet. Virkeligheden er imidlertid, at det palæstinensiske problem er rykket ned på den internationale dagsorden. USA’s regering med Donald Trump i spidsen står fast bag Israel. Og Saudi Arabien, som tidligere har støttet palæstinenserne, er i færd med at nærme sig israelske standpunkter. Hamas har derfor valgt at opgive sin virkningsløse militære strategi til fordel for et oprør mod Israel i stil med den første intifada, som brød ud i 1987. De forarmede palæstinensere i Gaza har intet at miste og det udnytter Hamas kynisk ved at sende dem i døden ved det israelske hegn. Terrororganisationen satser på, at TV-billeder af unge palæstinensiske drenge, som brænder bildæk og kaster sten mod israelsk militær, vil rette verdens opmærksomhed mod palæstinensernes sag.
Danske politikere og medier fungerer som Hamas’ talerør
Siden starten af 1980’erne har det danske establishment – regeringsmedlemmer, folketingsmedlemmer, opinionsdannere, journalister, kulturpersonligheder mv. – været hyperaktive med antijødisk og antiisraelsk propaganda. Så sent som den 14. maj 2018 bragte Berlingske Martin Lidegaards opfordring til, at Danmark skal mobilisere EU til at vedtage en boykot af israelske virksomheder. Dagen efter gav Lykketoft på Socialdemokratiets gruppemøde udtryk for, at palæstinenserne er et undertrykt folk, som fortjener Danmarks støtte, og beskyldte Israel for at modarbejde en fredsløsning i Mellemøsten med alt, landet foretager sig.
Medierne, som er det officielle Danmarks forlængede arm, manipulerer kynisk med historiske fakta og dækker udviklingen i Mellemøsten på en måde, så det demokratiske Israel fremstår som skurk. Mens medierne systematisk undlader at rapportere om palæstinensernes terroraktioner og krigsforbrydelser, kommer de med det samme på banen med antiisraelske overskrifter, når landet træffer sine fuldt lovlige og berettigede modforanstaltninger. Medierne spiller velvilligt med på forvrænget og forsimplet billede af den komplicerede Israel-Palæstina konflikt. De forklæder propalæstinensisk propaganda som nyheder og antisemitisme som kritik af Israel.
Nyhedsdækningen er blevet reality show
Nu om dage handler politiske nyheder mindre og mindre om substans og mere og mere om underholdning og reality show. Historierne i de danske medier taler til følelserne, dels fordi læserne og seerne skal underholdes, og dels fordi journalister og chefredaktører ikke kan rumme mere komplekse problemstillinger og sammenhænge. I Presselogen den 20. maj 2018 indrømmede BT’s chefredaktør, Michael Dyrby, således, at han aldrig havde forstået konflikten mellem Israel og Palæstina til bunds. I samme udsendelse gav den tidligere udenrigsminister Per Stig Møller udtryk for, at brugen af stærke billeder af unge demonstranter fra Gaza ganske vist er et legitimt journalistisk virkemiddel, men mediernes fremvisning af ofre burde illustrere substansen i Israel-Palæstina konflikten og ikke skjule den bag billeder af 200 unge vrede mænd, de brænder bildæk og kaster med Molotov-cocktails.
Medierne er kapret af usselt købmandskab
De danske mediers dækning af konflikten i Mellemøsten er blevet offer for en kræmmeragtig logik, hvor journalistikken opfattes som et produkt, der skal sælges med fortjeneste. For medierne handler det ikke om at levere objektiv journalistik, som kunne gøre danskerne klogere, men om at måle shares, læsertal, sideeksponeringer og lyttetid. I deres dækning af konflikten mellem Israel og Palæstina har medierne følgelig forladt væsentlighedskriteriet og gjort nyhedsdækningen til folkelig forlystelse, hvor danskerne fodres med journalistisk junk food uden substans og stærkt manipulerende billeder, som understøtter den antijødiske og antiisraelske propaganda. Indirekte er de danske medier derfor medskyldige i mange palæstinenseres død, idet Hamas opfatter mediernes støtte til den palæstinensiske sag som udtryk for, at terrororganisationens strategi om at sende unge palæstinenserne i døden virker.