FN har igennem 70 år opbygget ry for korruption, inkompetence og ubeslutsomhed. FNs historie kendetegnes ved utallige skandaler og katastrofale beslutninger i krigssituationer med utallige menneskeliv på samvittigheden. Danmark stemmer velvilligt for FN-resolutioner, som brutale muslimske diktaturer og regimer er ophavsmand til, ikke mindst resolutioner rettet mod Israel.
Essensen i den nye verdensorden, som blev etableret efter den anden verdenskrig, var, at konflikter mellem lande skulle løses fredeligt via international lov, demokrati, international frihandel og menneskerettighederne som de styrende principper. Den nye verdensorden havde fire hjørnesten: 1. Internationale domstole, hvis opgave var at sikre en fredelig løsning af konflikter mellem stater 2. Menneskerettighederne i form af den Internationale Menneskerettighedskonvention 3. Den Internationale Forbryderdomstol og 4. International frihandel i regi af Verdenshandelseorganisationen (WTO).
De internationale domstole har alle fejlet i forhold til at løse reelle territoriale tvister mellem stormagterne og forebygge krige, hvilket Ukraine-krisen er det seneste eksempel på. Rusland og Kina gør begge krav på territorier hos naboer, og har derfor ingen interesse i at underlægge sig international lov. Menneskerettighederne overholdes kun i Vesten og Israel. Den Internationale Domstol rammer med få undtagelser afrikanske diktatorer og klanledere fra folkemordernes 3. division. Den eneste undtagelse og relativ succes er det internationale handelssamarbejde i WTO.
FNs regler har gjort det muligt for en række brutale muslimske diktaturer og regimer at sætte sig på dagsordenen i flere af FNs mange underorganisationer.
F.eks. i FNs Menneskerettighedsråd, hvor Saudi-Arabien sidder nu som formand for en af de vigtige undergrupper og dikterer menneskerettighederne.
Alene det faktum, at et land som Saudi-Arabien, hvor offentlige halshugninger er normen, samt andre brutale muslimske diktaturer og regimer kan være medbestemmende om frihed, demokrati samt kvinde- og menneskerettigheder, vidner om, at FN er en farce.
Da Lykketoft var formand for generalforsamlingen, fik de brutale muslimske diktaturer og regimer endnu mere magt i den udemokratiske og korrupte organisation.
FN har mange fejlslagne fredsbevarende operationer, der er endt i massedrab, på sin samvittighed, f. eks. i Rwanda i 1994, hvor 800.000 mennesker mistede livet.
I den jugoslaviske by Srebrenica måtte handlingslammede FN-soldater i 1995 se på, mens serbiske styrker myrdede 8.000 bosniske muslimer, og det samme er sket i Congo og Sri Lanka.
I eks-Jugoslavien har både danske og amerikanske soldater oplevet FNs manglende evne til at træffe hurtige beslutninger i krigszoner. Det er grunden til, at amerikanske soldater ikke deltager i fredsbevarende operationer i FN-regi uden at have egen kommandostruktur, egne kampfly og egne støttestyrker med.
Andre pletter på FNs omdømme var en koleraepidemi på Haiti samt de gentagne rapporter om seksuelle overgreb på kvinder i Den Centralafrikanske Republik, hvor FNs fredsbevarende styrker i begge tilfælde viste sig at have spillet en stærkt kritisabel rolle.
Senest har verdens sundhedsorganisation, WHO, udnævnt Zimbabwes tidligere præsident Robert Mugabe til goodwill-ambassadør.
Den nye leder af WHO, dr. Tedros Adhanom Ghebreyesus fra Etiopien, sagde i sin tale, at han var stolt af at kunne præsentere Mugabe i rollen som goodwill-ambassadør for livsstilssygdomme i Afrika. Sundhedstilstanden i Zimbabwe er ellers elendig. Allerede i 1997 var 25% a befolkningen smittet med HIV. Og selve Mugabe er berygtet for brud på menneskerettighederne, tortur og tusindvis af drab.
Venstres Karen Ellemann og hendes embedsmænd rejser for tiden verden rundt for at sikre Danmark en plads i FNs Menneskerettighedsråd i Genève. Der er allokeret et stort skatteyderbetalt budget til de mange flyrejser, ophold på 5-stjernede hoteller, deltagelse i spændende kongresser og events samt kampagnevideoer og merchandise, der skal til for at kunne promovere det danske kandidatur.
Adspurgt om, hvorfor Danmark skal bruge kræfter og penge på at blive medlem af et FN-råd, hvor menneskerettighedskrænkere som Saudi-Arabien og Kina beskytter hinanden mod kritik og rotter sig sammen om kritik af Israel, svarer Karen Ellemann: ”Rådet er for mig en vanvittig vigtig institution, og vi må insistere på at have mødesteder, hvor vi snakker sammen”.
Selv om Danmark logisk set burde værne om sit specielle forhold til USA, har den danske regering for nylig valgt at trodse Donald Trump og stemme for en FN-resolution, der opfordrer USA til at trække sin beslutning om at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad tilbage.
Danmark vil hellere agere klovn i det antisemitiske FN-cirkus end udvise solidaritet med det USA, som er Danmarks eneste sikkerhedspolitiske garant.
Hvilket man uden tvivl har noteret sig både i Washington og Jerusalem.