Hvem arbejder de danske politikere egentlig for? Dumt spørgsmål, vil de fleste nok sige, for danske politikere arbejder naturligvis for Danmark og for os danskere.
Men gør de nu også det? Jeg kommer i hvert fald ofte selv i tvivl, og jeg er ret sikker på ikke at være den eneste.
Efter at vi danskere blev løjet ind i det, der dengang hed EF og blev kaldt et handelssamarbejde, men allerede havde unionen i støbeskeen, er vi gradvis blevet viklet mere og mere ind i EU’s net, til vi nu er snøret mere stramt end en rullepølse til en julefrokost.
Det store flertal af de danske politikere er varme tilhængere af EU, men man kan som bekendt ikke tjene to herrer, og det fremgår efterhånden tydeligt, at EU er den herre, samme politikere har sat i højsædet.
Også vores grundlov – Den Danske Grundlov – er blevet en sølle las og er nu ofte underlagt EU’s egen grundlov, der i mange tilfælde trumfer vores og bestemmer i vores land. Hvordan er det dog kommet så vidt.
Samtidig siger de danske politikere på vores vegne ja og amen til love, regler, dekreter og aftaler, der er direkte skadelige for os og for Danmark. Men EU über alles.
Og hvem kan nogensinde glemme mareridtet Marrakeshaftalen, som daværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), i knæfald for EU egenhændigt drog til Marrakesh og underskrev. Det skal dog retfærdigvis tilføjes, at ingen anden i hans regering ville røre den aftale med en ildtang.
Den underskrift burde få Lars Løkke Rasmussen stillet for en rigsret og lagt på hjul og stejle.
Og vores nuværende statsminister, Mette Frederiksen (S), har efter en alvorlig samtale med overbosserne i EU sagt ja til at gældsætte Danmark og med rund hånd dele milliarder af danskeres penge ud til bl.a. det skrantende Sydeuropa, der ikke selv har styr på egen økonomi.
Er det mon mere givtigt for de danske politikere at være ekspeditionskontor for storebror EU end at arbejde for fædrelandet – der kunne jo falde et fedt ben af på et tidspunkt. Men hvor længe endnu kan de lukke øjnene for, hvor Danmark er på vej hen med den stigende islamisering, som EU er så varm en fortaler for.
De danske politikere har inficeret vores førhen så dejlige Danmark med en grim sygdom ved navn EU, i folkemunde oversat til Europas Undergang, og Danmark er begyndt at ralle på sit sygeleje.
Nu bliver det så spændende at følge briternes liv udenfor EU. Mainstream medierne er bemærkelsesværdigt afdæmpede i modsætning til, hvor meget de galpede under løsrivelsesprocessen.
Forhåbentlig kommer det til at gå strygende for briterne, så vi kan se frem til at blive de næste i rækken, der forlader misfostret EU, hvorefter de danske politikere igen må til at arbejde for Danmark og for os danskere.