De danske politikere og eksperter fra sundhedsmyndighederne er mentalt trådt cirka hundrede år tilbage i tiden til 1920, hvor alkoholforbuddet, kendt som The Prohibition, blev indført i USA og holdt ved fra 1920 til 1933, uden at det resulterede i noget imponerede eller adfærdsforbedrende. Det forårsagede blot en ny form for kriminalitet.
Regeringens udspil til en Dansk Prohibition skiller sig ud fra den amerikanske i forhold til, hvad der forbydes og for hvem. Ved den Danske Prohibition er ikke tale om alkoholforbud, men om rygeforbud, dog vil rygeforbuddet ikke være for alle, men kun for individer født efter 2010, hvilket umiddelbart ikke giver nogen mening overhovedet.
Men vi skal bagom aldersdiskriminationen for at forstå dette absolut vanvittige tiltag, som sælges som endnu et af statens målsætninger om, at man vil danske forbrugere det bedste – en mærkværdig og grænseoverskridende adfærdskontrol af borgerne. Man hævder at være bekymret for borgernes helbred, men hvis politikerne og sundhedseksperterne var oprigtigt bekymret for borgernes sundhed, hvorfor i alverden er det så kun individer født efter 2010, som man bekymrer sig om og ikke alle borgere?
Hvis politikerne og sundhedseksperterne virkelig ville det bedste for folks sundhed og bekæmpe kræft fremkaldt af rygning, ville det give langt mere mening at indføre et totalt forbud på al salg af tobaksvarer for alle og ikke kun for individer født efter 2010. Kom dog med et modigt initiativ i stedet for dette kujonagtige pjat, som kun er en prøveklud for at se, hvordan danske forbrugere vil reagere i første omgang.
Kritikken af den Danske Prohibition blusser allerede op, hvor mange kritiserer initiativet for at være aldersdiskriminerende, hvilket det de facto absolut også er. Diskrimination er dog ikke et ukendt begreb i det danske samfund. Rettere er det karakteristisk for det danske samfund og åbent praktiseret på mange områder såsom alders- og kønsdiskrimination på arbejdet, etnisk- og racediskrimination i regeringens flygtningepolitik og diskrimination i skolesystemet i visse kommuner, hvor udenlandske børn adskilles (en form for midlertidig apartheid) fra danske børn. Åbn aviserne eller tænd for fjernsynet og det er næsten umuligt ikke at finde artikler eller indslag, der omhandler en eller anden form for diskrimination i løbet af en måned.
Diskrimination er almindeligt i Danmark og rygeforbuddet er ikke en undtagelse, men hvorfor omfatter forbuddet ikke alle?
Svaret skal måske findes i det faktum, at staten tjener hver måned millioner af kroner på tobaksafgifter. I januar 2021 var statens indkomst 1.096 millioner kroner fra tobaksafgifter alene. På Skatteministeriets hjemmeside kan man eksempelvis hente opgørelser for hver måned for statsindtægter fra skatter og afgifter i 2021. De indtægter er staten ikke interesseret i at miste, men samtidig vil man gerne lade, som om man bekymrer sig om folks helbred. Man vælger derfor at gå med livrem og seler og forsøger sig i første omgang ved at gøre årgang 2010 til forsøgskaniner. Risikoen for at årgang 2010 på nuværende tidspunkt råber op om dette latterlige forbud er eksisterer ikke, idet de kun er 11-12 år gamle lige nu.
Det er ikke et modigt initiativ at indføre livsvarigt forbud mod tobakssalg til individer født efter 2010. Naturligvis vil mange forældre lige nu mene, at det er fantastisk, at deres børn aldrig må kunne købe tobak. Ideen er god nok, men det kommer aldrig til at forhindre årgang 2010 og andre født derefter i at få fingrene i tobaksvarer. Det kriminaliserer dem blot og det samme sker for enhver i deres omgangskreds, som køber tobaksvarer til dem. Hvis udkastet bliver til lov, har regeringen dermed aktivt gjort en befolkningsgruppe til potentielle kriminelle fra første dag. Flot! Det er virkelig banebrydende og bæredygtig udvikling, at man per automatik kriminaliserer borgere. Skal straffen så også være den samme, som hvis man køber hash, amfetamin, kokain og andre kontrollerede stoffer?
Staten er ikke interesseret i et totalforbud. Det har den ganske enkelt ikke økonomisk interesse i, idet de vil miste milliarder årligt på et sådan forbud. Staten vil heller ikke kriminalisere tobaksimportørerne, engrosforhandlerne og hele detailbranchen. Staten er ikke interesseret i at træde på industriens tæer lige nu. Den har behov for en langtidsplan for, hvordan man skal finde afgifterne et andet sted, inden man lukker tobaksbiksen. Og så skal vi nok have med i tankerne, at der stadig er mange politikere landet over og i sundhedsbranchen, som er rygere. Glem heller ikke transportbranchen – heri også offentlige buschauffører og togpersonale – som puffer løs, så snart de ser deres snit til det. Åh ja, og glem ikke kongehuset, der også har flere storrygere. Dem er staten heller ikke interesseret i at pisse af.
Den Danske Prohibition giver ingen mening, når den kun afgrænses til årgang 2010. Den diskriminerer blot mod en bestemt befolkningsgruppe, men det er danskerne jo så vant til sker. Spørgsmålet er, hvornår man har fået nok af vanviddet?