Forleden sendte en sang i radioen mine tanker næsten fire årtier tilbage i tiden. Det var dengang, da Gnags’ Danmarkssang brølede ud af alle højttalere i både tide og utide. Den havde omkvædet: ”Lige meget hvem du er, lige meget hvor du er, så velkommen her”. Den må også være nået til Mellemøsten og Afrika, for lige siden er mennesker derfra strømmet til Danmark i tusindvis og har påberåbt sig asyl.
Det var dengang, hvor det endnu ikke var nødvendigt at stille store betonklodser eller lignende på strategisk udsatte steder, hvor en bil i høj fart kunne smadre direkte ind i en større flok mennesker. I dag ser vi koranklodser overalt, og navnet siger jo, hvad de betyder, et værn mod islamisk terror.
For fire årtier siden var begrebet terror ikke noget, vi bekymrede os synderligt om, det var noget, der fandt sted langt væk fra vores lille smørhul Danmark. Men med islam fulgte også den islamiske terror, der for alvor også er kommet til Europa – og til Danmark.
Og vi har også stiftet bekendtskab med et andet nyt begreb, hverdagsterror, hvor f.eks. en flok små bøller, politikernes kæledægger, morer sig med at overfalde en dreng, der færdes alene, med slag og spark, som de filmer for derefter at lægge filmen ud på de sociale medier, så deres hjernelamme kammerater også kan tage del i morskaben .
Det var også dengang skyderi i gaderne kun fandt sted på et filmlærred, og hvor man ikke risikerede pludselig at få stukket en kniv op i ansigtet og blive truet til at udlevere mobiltelefon og hævekort, og vi kvinder kunne færdes alene ude om aftenen uden at frygte voldtægt.
For fire årtier siden var moskeer noget, der kun hørte hjemme i Mellemøsten og den slags fjerne steder, for i Danmark har vi kirker, der fortæller, at kristendommen er vores statsreligion. Det har vores politikere så i årtier ihærdigt prøvet at lave om på – og det skal såmænd nok lykkes for dem på et tidspunkt. Især socialister bryder sig ikke ret meget om kristendom og ser den gerne udskiftet med en særlig politisk ideologi, som mere ligner deres egen.
Af Grundlovens paragraf 67 fremgår, at ”Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.” At islam strider direkte imod denne paragraf, interesserer ikke politikerne. Men den danske grundlov er efterhånden mindre værd end det papir, den er skrevet på, hvad vi jo i øvrigt fik bevis på for kort tid siden.
Det er tragisk, at vores før så frie og fredelige land er blevet omdannet til et land, hvor man ikke længere kan gå i fred på gaden uden angst for at blive angrebet af de mennesker, vi så humant har taget imod og givet alt, uden at de har behøvet at røre en finger.
Den ældre generation, os der er født længe før, politikerne besluttede at ændre vores homogene og fredelige land til et multikulturelt og ufredeligt helvede, husker hvordan det var engang. Men alle dem, der er født efter århundredeskiftet, har aldrig kendt til andet end et Danmark med den vold og terror, der hersker i dag, og det er vel egentlig det mest sørgelige.
Ak ja, der var engang.