Site icon 24NYT

Klumme: Det amerikanske valg er ikke ovre

Lars Hedegaard

Selvom Joe Biden for længst er taget i ed som præsident, har republikanere i flere stater ikke opgivet kampen om præsidentposten.

Som bekendt vælges amerikanske præsidenter ikke ved nationale flertalsvalg (i så fald er der ingen tvivl om, at Biden var suveræn vinder), men af et såkaldt ”electoral college” (valgmandsforsamling), hvor hver stat har et antal delegerede afhængigt af deres indbyggertal. Det er derfor afgørende, hvordan præsidentvalget falder ud i nogle få stater – denne gang især Arizona, Georgia og Wisconsin. I disse tre stater vandt Biden med henholdsvis 11.000, 12.000 og 21.000 stemmer, og flere republikanere forlanger nu omtælling.

Særlig interesse samler sig om Maricopa County, som er Arizonas største valgdistrikt. Her har statens republikansk-dominerede senat beordret en omtælling, og selvom statens demokrater har gjort alt for at sabotere senatets beslutning, er omtællingen i gang. Republikanerne har også forlangt omtælling i Georgia og Wisconsin.

Hvis det skulle vise sig, at i alt 44.000 demokratiske stemmer i de tre stater enten er ugyldige eller optalt forkert, ville det have stået lige i valgmandsforsamlingen, og i så fald ville valget overgå til Repræsentanternes Hus, hvor hver af de 50 stater ville have én stemme.

Resultatet kunne meget vel være blevet, at Donald Trump fortsatte på præsidentposten, idet republikanerne besætter 27 ud af 50 guvernørposter.

Man sporer en tydelig nervøsitet blandt demokratiske kommentatorer.

Man må også spørge, hvorfor demokraterne gør alt for at forhindre en omtælling, når de bedyrer, at alt er gået rigtigt til, og at tvivl er udtryk for konspirationsteorier.

https://www.breitbart.com/clips/2021/05/26/carville-democrats-metropolitan-arrogance-urban-smugness-hurts-us/

Exit mobile version