Befolkningen har talt, og de slog endnu et søm i Danmarks ligkiste. Patienten raller lidt endnu, men udsigten til helbredelse ser mere dyster ud end nogensinde.
Og i kulissen venter de konstant sultne bureaukrater i Bruxelles spændt på at overtage dødsboet. Det er med EU som med Fanden, ræk dem en lillefinger, og de tager hele armen.
Efter tre år med et socialistisk styre er der dog kun få penge tilbage af arven. Det koster at holde på sine kernevælgere, og det har derfor været nødvendigt løbende at dele ud med rund hånd. Men der er stadig en god del danskere, der hellere end gerne går med til at hælde et par milliarder eller flere i det bundløse hul i Bruxelles.
Trods politikernes forsikringer er der ingen vej tilbage. Vores forsvarsforbehold bliver nu afskaffet for altid til stor tilfredshed for de EU-begejstrede, og de får nu deres EU-hær.
Der bliver ingen EU-hær, lover politikerne. Men EU har allerede hæren i støbeskeen, så mon ikke det går som med den stendøde union, der pludselig opstod fra de døde og viste sig særdeles livskraftig. Og en EU-hær vil resultere i endnu en gigantisk udgift for os danskere.
Men hvad skal EU i det hele taget med en hær. Vi er medlem af NATO, og det medlemskab er altafgørende for at leve i fred. Har EU fået storhedsvanvid og føler sig berettiget til at blande sig overalt, også udenfor Europa.
Det er så et spørgsmål, om de EU-glade vil være lige så begejstrede, når Danmarks unge mænd og kvinder begynder at returnere fra den anden side af kloden i ligposer. Men da vores politikere er eksperter i bortforklaringer, skal det nok gå.
Og hvornår begynder så snakken om at afskaffe de sidste af vores forbehold, det gik jo så aldeles glimrende denne gang, og det er om at smede mens jernet er varmt. Manipulationer og løgne har jo vist, hvor nemt det går.
De røde lejesvende er altid med på en gang manipulation at de dumme vælgere, når kammeraterne på Christiansborg beder om hjælp – ellers virker det sikkert med endnu et forgyldt medieforlig.
Man må vist i øvrigt konkludere, at bag koranklodser og tykke mure i Christiansborgs legerum har rød stue haft let spil de sidste tre år. Mette Frederiksen har dygtigt forstået at udnytte enhver mulighed, der bød sig til. Selv et grundlovsbrud har hun indtil videre haft held med.
Og imens ligger blå stue i et hjørne og kævles indbyrdes, ikke et eneste stykke legetøj kan de blive enige om.
Stakkels Danmark