Der er ikke bare glæde, men hævntørst rundt om på Facebook. Det amerikanske præsidentvalg er for længst afgjort, og Biden er suveræn vinder. Tilbage står en flok tosser, der påstår, at valget ikke er gået rigtigt til, og at Trumps nederlag skyldtes massiv valgsvindel i svingstaterne.
Jeg melder mig gerne i tossebrigaden.
Ganske særligt efter at have læst Michael von Qvalens detaljerede fremstilling på 24NYT, som jeg skal anbefale enhver interesseret at studere. Jeg skal også opfordre til, at man lytter til forfatningseksperten Mark Levins forelæsning på Fox News for et par dage siden. Her forklarer han, hvordan Pennsylvanias venstreorienterede højesteret simpelthen brød delstatens egen forfatning ved at bane vej for stemmeprocedurer, der var forbudt indtil for 14 måneder siden. Altså før coronaen, der bliver brugt som argument for alle mulige krumspring.
Men tilbage til von Qvalen. Lad mig nøjes med én detalje om valget i Wisconsin: “Efter 77 procent af stemmerne var optalt”, skriver han, “førte Trump med 104.963 stemmer. Da 94 procent af stemmerne var optalt, havde han øget føringen til 110.000 stemmer svarende til 3.7 procentpoint (51.1 – 47.4). Det gik altså uimodståeligt fremad for Trump og med nævnte føring og kun 6 procent stemmer tilbage at optælle, var han under normale omstændigheder en sikker vinder. Men denne morgen var omstændighederne ikke normale. Pludselig standsede optællingen på de 94 procent. Da den genstartede, var det på 95 procent optalte og vupti nu førte Biden pludselig med 0.3 procentpoint (49.4 mod 49.1 til Trump). I sig selv en statistisk umulighed, men i denne sammenhæng er et hard core statistisk argument ikke nødvendigt. For i en verden, som den vi lever i, der jo følger de newtonske love, kunne Biden efter en procents optælling (fra 94 til 95 procent) umuligt have indhentet Trumps føring på 110.000 stemmer og fået yderligere 8.000, som var det, han nu førte med. Hvorfor ikke? Fordi en procent kun omfatter 30-35.000 vælgere!!”
Bl.a. den tidligere offentlige anklager, Sidney Powell, har anført uigendrivelige statistiske argumenter for påstanden om, at valget må være forfalsket, og Trumps sagfører, Rudy Giuliani, henviser til talrige vidnesbyrd, som jævne amerikanere har aflagt under ed.
Intet synes dog at gøre indtryk på delstaternes domstole, der på stribe afviser Trump-fløjens påstande.
Tilbage står spørgsmålet, om USA’s højesteret vil gribe ind. Hvis ikke, har vi sikkert oplevet USA’s sidste demokratiske valg, nemlig det i 2016. Dengang fik den herskende klasse et chok over, at amerikanerne ikke stemte, som de havde fået besked på. Den risiko ville det demokratiske parti og dets allierede i storkapitalen og medierne ikke løbe atter engang.
Så også de danske Trump-hadere har grund til at juble. De mange millioner “ynkværdige” dumrianer får aldrig mere et ben til jorden.
I Danmark bliver stemmerne stadig optalt ved folketingsvalg, men hvor længe?