Hvem er Hamed Abdel-Samad? Flere islamske gejstlige udstedte allerede i 2013 en fatwa, dvs. en rådgivende udtalelse, med en opfordring til at myrde ham, fordi han havde sammenlignet islam med fascismen. Flere fatwaer er udstedt mod ham og han har været udsat for en række mordtrusler fra muslimsk side. Siden da er Abdel-Samad dag og nat bevogtet af bodyguards.
Den tysk-ægyptiske politolog, journalist og forfatter Abdel-Samad er født i 1972 i Gizeh i nærheden af Kairo som søn af en sunnitisk imam. Som student var han medlem af det radikal-islamistiske Muslimbroderskab, men udvandrede i 1995 til Tyskland. I Kairo havde han studeret engelsk og fransk, senere ved universitetet i Augsburg blev det politologi og derefter japansk i Japan. Frem til 2010 underviste og forskede han ved Institut for jødisk historie og kultur ved universitetet i München uden dog at afslutte sine studier.
Hans første bog, Mein Abschied vom Himmel. Aus dem Leben eines Muslims in Deutschland (2009; Min afsked fra himlen. Fra en muslims liv i Tyskland), er en velskreven selvbiografi, der vandt almindelig anerkendelse. Det var først med bøger som Krieg oder Frieden: Die arabische Revolution und die Zukunft des Westens (2011; Krig eller fred: Den arabiske revolution og den vestlige verdens fremtid), Der islamische Faschismus: Eine Analyse (2014; Den islamske fascisme: En analyse) og Mohamed – Eine Abrechnung (2015; Muhamed – En afregning), at Abdel-Samad skabte furore med sit budskab om, at islam ikke kan reformeres, og at ikke mindst den politiske islam er en farlig og diktatorisk ideologi; med dette budskab nedkaldte han vrede og had over sig. Vrede hos de venstreorienterede medier, der omgående placerede ham som radikal højreekstremist – vi kender taktikken – og had i de muslimske kredse, der betragter ham som en frafalden og forræder.
Ikke mindst efter sin nyligt udgivne bog fra 2018, Integration. Ein Protokoll des Scheiterns (Integration. En protokol over et forlis) – en bestseller ligesom hans andre bøger – er Abdel-Samad en hyppig gæst i de tyske medier, i talkshows og gennem interviews om sine opsigtsvækkende synspunkter på islam. Flere af hans taler kan ses på YouTube – så værsgo’! Mellem 2010 og 2012 indspillede han sammen med den kendte tysk-jødiske journalist Henryk M. Broder tv-serien „Entweder Broder (et ordspil på entweder-oder, dvs. enten-eller) – Die Deutschland-Safari“ (Tysklandssafarien) i 14 dele, der skildrer en mere end 30.000 km lang bilrejse gennem Tyskland med en afstikker til Danmark. Det drejer sig om et velturneret politisk-satirisk program, der behandler emner som racisme, antiamerikanisme, antisemitisme og islamofobi. I Danmark besøgte de to herrer tegneren Kurt Westergaard, kendt for sin karikaturtegning fra 2005 af profeten Muhammed med en bombe i turbanen – også Westergaard må den dag i dag beskyttes af bodyguards. Abdel-Samad og Henryk M. Broder modtog for deres serie i 2012 fristaten Bayerns renommerede fjernsynspris.
I disse dage går bølgerne også højt efter udgivelsen af Abdel-Samads sidste bog, Integration. Her og i sine andre bøger betegner han sig som frihedens forkæmper, og dette gælder også ytringsfriheden: ”Jeg behøver ikke at behage nogen”, skriver han. „Jeg er uafhængig og kan sige, hvad jeg tænker. På den ene side betaler jeg en høj pris herfor, idet min bevægelsesfrihed er indskrænket. På den anden side har jeg åndelig set aldrig følt en sådan frihed som i dag.”
I bogen Integration beskriver Abdel-Hamad udførligt, hvorfor integrationen ikke er lykkedes for så mange muslimer i Tyskland, og hvem der bærer skylden herfor – ikke blot indvandrerne, men også værtslandet, der gerne placerer indvandrerne i ghettoagtige bebyggelser, der udvikler sig til de såkaldte ”no-go-zoner”, som ingen ikke-muslim – endsige ordensmagten – vover at betræde. Forudsætningen for en vellykket integration er nemlig, at man mødes i en atmosfære af „åbenhed og respekt“. Men han lægger ikke skjul på, hvor skylden først og fremmest skal placeres, idet det ikke mindst er muslimerne, der udsættes for pres i deres egen ”community” med den hensigt, at de skal holde fast ved deres egne værdier og traditioner. Dette indebærer, at de tvinges til at leve inden for ”patriarkalske og konservativ-religiøse strukturer” samtidigt med, at de advares mod ”de andres farlige levevis”, dvs. mod flertallet i deres nye land.
Dette kræver en nytænkning blandt de muslimske indvandrere. Det gælder ikke blot om at skaffe sig sprogkundskaber, arbejde og en uddannelse, men også om at identificere sig kulturelt, socialt og følelsesmæssigt med værtslandet. Mon dette ikke er ønsketænkning fra Abdel-Samads side?
Da han i 1995 flyttede til Tyskland, troede han, at han var kommet til paradis: den offentlige debat handlede dengang ikke om islam, flygtninge og manglende integration, men om så uskadelige emner som pant på dåser og sortering af affald. I dag diskuteres tørklædeforbud for kvinder og børn og terrorbekæmpelse. Hvad er der sket i mellemtiden?
Svaret er ganske enkelt: ”Integrationen af indvandrere er i det store og hele slået fejl. Dette gælder dog ikke for alle indvandrergrupper; det er ikke italienere eller portugisere vi her taler om. Men 43% af alle arbejdsløse i Tyskland har en immigrationsbaggrund, og flertallet er arabere eller tyrkere.” Det er således i overvejende grad muslimer, der vægrer sig at påtage sig et regelmæssigt arbejde – det er simpelthen lettere at leve af den generøse tyske socialhjælp uden at yde noget til gengæld. Og ikke nok med det. I stedet for at vise én eller anden form for taknemlighed, er den konservative politiske islam i gang med at sætte sig på de muslimske indvandrere med den ene hensigt at undergrave det tyske samfund. Abdel-Samad advarer kraftigt mod denne udvikling og opfordrer direkte myndighederne inkl. politiet til at gribe ind med hård hånd. Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre at forene islam med de vestlige demokratiske værdier!
Der er ingen tvivl om, at Abdel-Samads diagnose, der er forfriskende i dens direkte tilgang til emnet, er korrekt, og han sætter oven i købet sit liv på spil! Mon ikke vi danskere kan nikke genkendende til det meste? Men det må alligevel være tilladt at spørge, om hans retorik kan føre til en tilfredsstillende løsning på indvandringsproblematikken. Burde han ikke snarere foreslå et direkte forbud mod indvandring fra muslimske lande og en omgående tilbagesendelse af kriminelle indvandrere?
Alligevel udgør hans analyse et yderst vigtigt bidrag til indvandringsproblematikken. Og ligesom det er tilfældet med så spændende bøger som Finis Germania (2017; Tysklands undergang) af Rolf Peter Sieferle og Islamistische Drehscheibe Schweiz (2017; Den islamistiske drejeskive Schweiz) af Saïda Keller-Messahli burde naturligvis også Hamed Abdel-Samad oversættes til dansk. Det er ligeledes tankevækkende, at af de to fremragende polemiske intellektuelle, der har bidraget til emnet, Henryk M. Broder og Jordan B. Peterson, er kun Broders bog fra 2006, Hurra, wir kapitulieren! (Hurra, vi kapitulerer!) oversat og af Jordan B. Peterson overhovedet intet! De er alle blevet nævnt eller omtalt af denne klummeskriver. Lever vi virkelig forlagsmæssigt i en provins?