På vegne af Nye Borgerlige meddeler Pernille Vermund, at partiet støtter et forbud mod mandlig omskæring af drenge under 18. Ikke alle partimedlemmer er enige, heriblandt mig.
Jeg tror ikke, at Vermund har gennemtænkt følgerne. Til gengæld må jeg rose Marie Krarup fra Dansk Folkeparti, der har taget konsekvensen af sit partis krav om forbud og har meddelt, at hun ikke vil genopstille til Folketinget. Det bliver et tab for folkestyret, men et bevis på Marie Krarups integritet.
Pernille Vermund begrunder partiets holdning med moral og etik, og det er altid smukt. Problemet med moralbelæringer og etiske påbud er, at de sjældent lader sig implementere i den virkelige verden.
Jøder, der får forbud mod at bekræfte den pagt med Gud, som de har æret i tusinder af år, vil forlade Danmark, for det er let at kontrollere nogle få hundrede mennesker.
Værre står det til med de tre-fire hundredtusinde herboende muslimer, som også for det meste praktiserer omskæring. Tror Nye Borgerlige, at myndighederne vil kunne regulere deres penisadfærd, når det kke er lykkedes på alle andre områder?
Hvis det er Pernille Vermunds antagelse, bliver jeg skuffet.
Et forbud mod omskæring bliver i praksis en antijødisk lov, der vil medføre, at Danmark bliver ”jødefrit” – for nu at henvise til bestræbelser fra 1930érne og 1940érne.
Forstå mig ret: Jeg bryder mig aldeles ikke om skikken. Da mit barnebarn skulle omskæres, forlod jeg rummet for at være sammen med min ekshustru. Hun græd, og jeg prøvede at trøste hende med henvisning til, at det jo var hende selv og hendes famile, der havde ønsket dette indgreb.
Hvor uetisk og umoralsk man end måtte mene, at omskæring er, må den høje moralske cigarføring afvejes af, om man vil have jøder i landet eller ej.
Jeg kan ikke forestille mig, at Pernille Vermund ser frem til et Danmark uden jøder.