Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden besluttede forleden, at frede Akutklinikkerne samt de tilhørende sengepladser, på Gentofte, Glostrup og Amager Hospital. Kun de radikale stemte imod.
Det betyder i praksis, at status-quo situationen, vil blive indskrevet i den kommende hospitalsplan for Region Hovedstaden. Dermed er der sat et foreløbigt punktum for en noget skinger debat. Og for Amagers vedkommende betyder det, at den populære Akutafdeling på Amager Hospital, kan fortsætte sit seriøse arbejde. Samtidig skånes borgerne for 13 kilometers unødvendig rejsetid til Hvidovre Hospital.
I det sidste halve års tid, var det tydeligt, at Det konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti stod temmelig alene i front for at bevare såvel akutafdelingen som sengepladser. Senere “tilsluttede” Enhedslisten sig – og fik også meldt sit synspunkt til medierne. Men, de øvrige partier, altså flertallet, incl. Socialdemokraterne, var mere til at følge forvaltningens synspunkt: Luk akutafdelingerne og flyt sengepladserne til nye bebyggelser på andre hospitaler.
Lidt efter lidt gik det op for de mindre partier i Region Hovedstaden, at lukning og flytning, slet ikke var det som borgerne ønskede. Tværtimod.
Til sidst stod regionsformanden og Socialdemokraterne i et dilemma. Det så ud til, at status-quo kunne fortsætte via et flertal udenom Socialdemokraterne. Så kastede Socialdemokraterne håndklædet i ringen og vendte 180 grader. Samtidig blev regionens S-politikere presset af S-politikere i Københavns Borgerrepræsentation. De ville ikke have nogen ændring af Akutklinikken på Amager Hospital. Den eneste politiker fra S i Region Hovedstaden, var Erik Rostell Gregersen, som hele tiden modigt har kæmpet for Amager Hospital.
Men, lur mig.
Intet er helt sikkert og fasttømret. Derfor er det vigtigt, at Amagers borgere fortsat er opmærksom på, at en ny situation, f.eks. om den dårlige økonomi, foranlediget af ekstra udgifter til den skandaleramte Sundhedsplatform, kan bringe Akutklinikkerne op til debat igen.
I DF er vi ikke i tvivl. Og vi er rigtig glade for, at det lykkedes for et mindretal til at blive et flertal. Ikke mindst takket være lokale borgeres engagement og tiltrængt offentlighed. Og så måske også lidt – fordi vi var nogle politikere, som stod på, at det vi sagde, mente vi faktisk også.
Tillykke til borgerne.