Den fransk filosof Robert Redeker kommer med et meget overraskende og meget underfundigt svar (fortsættelse)
Antiracismen er en religion, skriver Redeker, en verdslig religion, ”og selvom den er gudløs kan den sagtens fås til at passe sammen med alle de åbenbarede religioner fra forne tider. Og derfor er man vidne til, at den kristne kirke støtter antiracismen og forbrødringen mellem den nye udgave af antiracismen og islam – eller sågar islamismen.
Nyantiracismens katekismus doceres endda i skolerne, og sammen med økologien har den fortrængt de gamle moralske læresætninger. Nu foregår undervisningen og andre skoleaktiviteter i antiracismens tegn, og i dag ser lærerne sig selv mindre og mindre som dem, der videregiver sproget og kundskaberne og mere og mere som prædikanter med en mission.” Det synes, jeg bestemt, er noget, man kan nikke genkendende til her i Danmark. Og følgerne er ikke rare for dem, der ikke hører til den politisk korrekte ”elite”.
”Det er derfor magtpåliggende for den at udpege de onde og alle, der repræsenterer det onde, skriver Redeker.
Og når antiracismen peger en anklagende finger mod videnskabsmænd, glemmer de pludselige de videnskabelige principper og danser efter de politisk korrktes pibe. ”Under pres fra antiracismens selvudnævnte paver benægter videnskaben nu, at der findes menneskeracer, og her spiller trickordet ”beviser” en nøglerolle. Bruger man ordet epistemologisk stringent, kan videnskaben ikke bevise racernes ikke-eksistens. Det kan den lige så lidt som ateismen bevise guds ikke-eksistens.” Ja, så her vi kommet til det centrale. Og det er ikke så lidt spændende, må man sige. Det store spørgsmål er dette:
Kan videnskaben afgøre emner udenfor dens domæne? Nej siger Redeker. ”På samme måde kan den hverken bevise racernes eksistens eller ikke-eksistens, fordi disse ord er kategorier, som man har taget i brug for bedre at begribe virkeligheden – og ikke for at de skal kategorisere naturens levende væsener. Lad os huske Darwins læresætning: I naturen eksisterer der kun individer. Der er ikke nogen arter eller underarter. Det er kun ord som vi har opfundet for at finde mening i den zoologiske verden.” Og han fortsætter: ”Disse kategorier er intellektuelle konstruktioner, der er opfundet for at gøre naturen forståelig. Det er et tankevækkende udsagn, som Redeker derefter uddyber (se næste afsnit).