I skrivende stund er Islamisk Stat ved at blive fjernet fra landkortet i Mellemøsten. Der er kun en syrisk by tilbage, hvor de sidste islamister fra IS har samlet sig og snart fjernes fra af kurdiske og amerikanske styrker i skøn forening. Når Baghouz således snart er befriet fra de sidste terrorister, så vil Syriens transition fra krigsførende nation til et land, der nu skal genopbygges efter en lang og trist borgerkrig, være en meget tydelig realitet.
Allerede i dag er store områder omkring den syriske hovedstad og region, Damaskus, så fredelige og sikre, at det nu er muligt og derfor også betimeligt at hjemsende de nu forhenværende syriske flygtninge. For man er kun flygtning så længe, at der er en konflikt at flygte fra og når den så er ovre, skal man naturligvis vende tilbage igen og gøre sit for at genopbygge sit hjemland.
Den nye rapport om de mere sikre forhold i Syrien kan således læses her.
I regeringens omtale af den nye rapport skriver den sådan her: ”Det er regeringens politik, at vi skal yde beskyttelse til dem, der har behov herfor. Vi har dog også løbende sagt, at man ikke nødvendigvis er flygtning til evig tid. Når der ikke længere er et behov for beskyttelse, skal man rejse hjem og hjælpe med genopbygningen af sit hjemland. Det er også den holdning, der afspejles i den aftale om finansloven, som regeringen indgik med DF i november 2018, hvor der er fokus på midlertidighed.”
Ovenstående er jo netop kernen i det, vi har døbt paradigmeskiftet på udlændingeområdet. Vi skal væk fra at gøre flygtninge og asylansøgere til danske statsborgere, men derimod hjælpe dem tilbage til deres hjemland, når en given konflikt stopper, som nu borgerkrigen i Syrien. Det er ganske simpelt sund fornuft og kun retfærdigt, da Danmark hverken kan eller bør give permanent ophold til mennesker fra hele verden hver gang en ny konflikt bryder ud. Vi bør derimod fokusere hjælpen på nærområderne, hvor også langt de fleste af verdens flygtninge befinder sig. Vi skal derfor væk fra at bruge meget store beløb på at hjælpe nogle få flygtninge/migranter i Danmark og i stedet bruge de samme penge på at hjælpe langt flere i hjemlandene, hvorved langt flere nødlidende kan modtage hjælp i fremtiden.
Nu skal syrerne hjem hvilket vi i DF naturligvis vil støtte med bistandsmidler
Dansk Folkeparti er med rette kendt for vores stramme udlændingepolitik og den forestående hjemsendelse af de snart forhenværende syriske flygtninge, skal også ses i det lys. Men det betyder dog ikke, at hjemsendelserne ikke skal foregå i god ro og orden og med fokus på ordentlighed og hjælp til reetableringen af syrerne. I DF har vi altid støttet fornuftige hjemsendelsesordninger til de flygtninge/migranter, der frivilligt vender hjem. Og selvfølgelig skal det være muligt for syrerne at medtage disse penge, så de kan få en god start på livet i Syrien. Endvidere ville det være mere end oplagt, at vi brugte nogle af ulandsbistandsmidlerne fra Danida til at betale for oprettelse af eksempelvis nye boligområder, skoler og andre uddannelsesinstitutioner samt lån/støtte til opførelse af nye arbejdspladser, så de hjemvendte syrere rent faktisk kan få en god og realistisk mulighed for at genopbygge deres hjemland fra dag et.
Det skal derfor ikke ses som en ’straf’, når syrerne skal tilbage til deres nu fredeligere hjemland, men derimod en ny begyndelse. Syrien har brug for de mange unge mænd, der forlod landet under borgerkrigen og da mange af dem alligevel aldrig er blevet integreret i Danmark, vil hjemsendelsen blive en win-win situation for både Danmark og Syrien.
Slutteligt må vi også betragte den nye positive udvikling i Syrien som en lakmus test på, om paradigmeskiftet har den brede støtte i Folketinget, som vi håber og tror på. Velfærdssamfundets fremtid står og falder med, at vi fremover kan og aktivt vil hjemsende og hjælpe flygtninge og migranter til en ny god start i deres oprindelseslande. Det er hjerteblod for Danmark og uden DF, var der aldrig kommet et paradigmeskifte i stand.