Har vi de politikere, vi fortjener? Fortjener vi de politikere, vi har?
Der var engang, sådan begynder mange eventyr, og de fleste holder uden tvivl mest af de eventyr, der ender lykkeligt, hvor de gode vinder, og de onde taber.
Sådan er virkeligheden desværre ikke. Virkeligheden beskæftiger sig ikke med eventyr, hvad vi har fået mange tragiske beviser på de sidste 30-40 år.
Danmark var engang et dejligt land. Danmark var vi danskeres dejlige land, hvor vi selv bestemte, hvilke ”gæster” vi ville have besøg af. Mange vil måske endda kalde det Danmark, vi havde engang, for et eventyrland.
Vi sagde engang, aldrig mere skal jøder forfølges i Danmark. Og vi sagde engang, aldrig mere skal vi have censur i Danmark. Vi sagde også engang, at Danmark skal være et trygt og sikkert land at leve i for både os og vores børn.
Og sådan blev det da også i en årrække, Danmark blev atter et trygt og sikkert land. Men det har vores politikere nu fået grundigt ødelagt i deres naive begejstring for mangfoldighed og indvandring fra fjerne lande, for med mangfoldigheden og indvandringen fulgte også den politiske ideologi Islam, og dermed beder man selv om problemerne.
Men de tåbelige danske politikere ønskede mangfoldigheden og indvandringen, koste hvad det koste ville. De ønskede en mangfoldighed, som de nok ikke selv vidste, hvad indebar, og da slet ikke hvordan det ville fungere i praksis.
Måske forestillede de sig gader og stræder fyldt af mennesker af alle slags og i mange eksotiske klædedragter, mennesker fra mange forskellige eksotiske lande, og alle i fredelig sameksistens – for ikke at tale om den ekstra arbejdskraft af højtuddannede personer, som vi blev belært om.
Men alle de højtuddannede var tilsyneladende forsvundet undervejs, og gedehyrder og kvinder, der kun evnede at føde børn, var der ikke efterspørgsel efter. I stedet blev det til en årlig tocifret milliardregning til os danskere.
Vores politikere har lukket Islam ind i Danmark og dermed budt velkommen til massive problemer, og uanset hvor mange lappeløsninger de finder på, så løser det ikke det muslimske problem – skønt den effektive løsning ligger lige for.
Om det er fordi politikerne ikke har modet, eller det er af uforstand, er så spørgsmålet. Eller måske er det af misforstået humanisme for udadtil at vise, hvor gode og humane de er. Men humanisme er også at passe på sine egne og ikke glemme dem i lutter selvgodhed.
For jøderne er igen begyndt at udrejse af Danmark på grund af forfølgelse. Den politiske censur er genindført ved hjælp af Facebook. Og det fredelige Danmark er forvandlet til et utrygt Danmark, hvor voldtægter, knivstikkerier, drab og voldelige overfald er blevet vores dagligdag.
Fortjener vi de politikere, vi har? Vi har jo selv valgt dem, og som et gammelt ordsprog siger, man ligger, som man har redt.
Eller bliver vi fyldt med løgn fra ende til anden. Får vi fortalt eventyr, så de samme levebrødspolitikere kan blive siddende trygt og godt inde i varmen på Christiansborg tilpas langt væk fra den virkelighed, de har valgt til os andre – og selv godt beskyttet af livvagter og koranklodser.
Ikke kun vores store eventyrdigter, H.C. Andersen, var en dygtig eventyrfortæller, i dagens Danmark har vi 179 eventyrfortællere – frataget et par håndfuld – siddende i det danske folketing, hvor de får tiden til at gå med at fabrikere eventyr til os danskere, eventyr om den store lykke, der er i mangfoldighed, og de går på med krum hals og sender invitationer til både nær og fjern – dog mest til fjern.
Og vores politikere er så gode til at fortælle eventyr, at vi gang på gang giver dem mandat til at fortsætte, skønt vi hvert fjerde år har chancen til at vippe dem af pinden og ud i den virkelighed, vi andre må leve i.
Har vi de politikere, vi fortjener? En statsminister, der straffrit bryder grundloven. En regering, der vil hente erklærede IS-krigere til Danmark. Et folketing, der vil give millioner af vi danskeres penge til polske kvinder aborter. En regering, der vil gældsætte Danmark og os danskere for milliarder i en uoverskuelig fremtid. En udlændinge- og integrationsminister, der overlader sit ansvar til Flygtningenævnet. Fortjener vi virkelig de politikere, vi har?
Hvordan eventyret om det lille lykkelige land Danmark vil ende, er vi mange, der efterhånden har en grim mistanke om – at slutningen på politikernes eventyr om den lykkelige mangfoldighed vil ende med, at de onde vinder.