Site icon 24NYT

Klumme: Hizb ut-Tahrir tager magten på muslimsk friskole

Jeg ved næsten ikke, hvad der er mest skræmmende: Nyheden om, at den ekstremistiske islam-politiske organisation, Hizb ut-Tahrir, har taget magten over den muslimske friskole Iqra Privatskole i Aarhus – eller det faktum, at et flertal af forældrene til de mere end 500 elever på skolen, på demokratisk vis har valgt, at deres børns skole skal ledes efter Hizb ut-Tahrirs forkvaklede ideologi.

Begge dele er jo både nedslående og modbydeligt!

Nyheden, jeg refererer til, stod at læse i Berlingske den 20. december. Avisen har modtaget dokumentation fra det bestyrelsesmøde, hvor den tidligere skoleledelse blev væltet og den nye Hizb ut-Tahrir-venlige valgt ind.

At der i de muslimske miljøer i Danmark findes sympati for den ekstremistiske ideologi er helt ufatteligt og afskyeligt!

Et sympatisere med en ideologi, der ønsker kalifatet indført præcis lige som terrororganisationen Islamisk Stat, er jo så langt fra Danmark og danske værdier, man overhovedet kan komme.

Jeg synes, at de forældre, der har valgt den nye skolebestyrelse, skal kigge sig selv i spejlet og seriøst overveje om de bor i det rigtige land.

Hvis deres mest oprigtige ønske er, at deres børn skal vokse op i et muslimsk kalifat, så fatter jeg ikke, hvad de laver i Danmark. Rejs dog til et land, hvor i kan leve i pagt med den tro og den ideologi.

I graver grøfter og skaber parallelsamfund og gør jeres børn en bjørnetjeneste – for det eneste I opnår er mistillid fra det omgivende Danmark. Vi mister troen på jer og andre muslimske medborgere, når vi gang på gang konstaterer, at I tydeligvis ikke formår at administrere den tillid og frihed det danske samfund tilbyder jer.

Når man rækker jer en lillefinger, så tager i ikke bare hele arme – men hele overkroppen! I misforstår helt bevidst vores gæstfrihed.

Jeg tror ikke, at alle muslimer er bevist onde og intrigante – men I lytter ALT for meget til de imamer, der bevidst prædiker mistillid til det danske samfund og skaber parallelsamfund. Det skal vi ha’ stoppet. Omgående!   

Vi må ikke alene insistere på, at de skoler, der modtager offentlige tilskud, drives efter danske principper om lighed og frihed og efter dansk lov. Vi må også insistere på, at forældre, der ønsker en fremtid for deres børn her i landet – gør ALT for at deres børn indordner sig efter danske værdier. 

Jeg vil mene, at den næste gruppe udlændinge, der skal rejse hjem til hvorfra de kom, passende kunne være dem, der insisterer på at leve i et muslimsk parallelsamfund.

Dem, der arbejder aktivt for en ekstremistisk islamistisk organisation som Hizb ut-Tahrir – og dem, der hvert år rejser på ferie til det land, de ellers er flygtet fra. De står først i køen når hjemrejse-billetterne bliver uddelt.   

Exit mobile version