Venstrefløjen har taget patent på, at det kun er dem, som udviser solidaritet med de svageste grupper i vort samfund. Det passer bare ikke.
I København er det rent faktisk sådan, at det er de borgerlige partier, som i årevis har skreget op om, det røde flertals manglende forståelse for handicappede, psykisk syge og hjemløse. Det er samvittighedsfuld borgerlig politik og ikke kun røde skåltaler. Sammenlignet med andre store byer er vi i København 550 millioner bagud i sociale bevillinger. Og det er efter mere end 100 års socialdemokratisk styre i hovedstaden.
Men, borgerlighed er også synlige symboler som Dannebrog og mærkedage. Og at man gerne må stå fast på, at borgerlige værdier bygger på respekten for historien. At man ikke pludselig begynder at tage statuer ned, fordi nogle for 300 år siden handlede med slaver, men at man i stedet for, tager fat i historien og lærer af den.
Det er borgerlighed, at forsvare kvinders rettigheder, når de undertrykkes i parallelsamfund. Det er også borgerlighed, at bekæmpe antisemitismen i de moderne former, som kommer frem i dag. Det er borgerlighed, at vise respekt for Grundlovens trosfrihed, men det er ikke borgerligt, hvis religiøse minoriteter håner og nedgør den kristne religion.
Det er forøvrigt god borgerlig politik, at gøre noget aktivt for miljøet og borgerne. Det er bemærkelsesværdigt, at i flere røde kommuner, har man gennemført spildevandsudledning i såvel Øresund som i Utterslev Mose.
Det er ikke borgerligt, men misbrug af magt og vildledning af borgerne. Det er altid en diskussion værd, om der er brug for mere borgerlighed. Men, en ting er helt sikkert. Der er gevaldigt brug for mere åbenhed fra politikernes side.