Indtil januar måned 2018 var den canadiske kliniske psykolog og kulturkritiker, professor i psykologi ved University of Toronto, den 55-årige Dr. Jordan Bernt Peterson, nærmest ukendt uden for Nordamerika. Kun de af os, der har beskæftiget sig med den mangehovede hydra, der hedder „political correctness“ – ikke mindst på en række anglo-amerikanske universiteter – kender ham fra YouTube. Men så blev Peterson interviewet af den kendte liberale journalist Cathy Newman på det britiske Channel 4 News i anledning af hans nye bog 12 Rules for Life: An Antidote to Chaos (12 leveregler: en modgift mod kaos) fra 2018.
Ca. 750.000 personer så det fem minutter-lange interview, og så rullede lavinen, især efter at hele interviewet, der i alt varede 30 minutter, kom online d. 16. januar. Det blev set på YouTube flere end 8 mio. gange og resulterede i ca. 100.000 kommentarer.
Nu er Jordan B. Peterson ganske enkelt verdensberømt uden for Danmark.
Hvad var årsagen til alt dette?
Newman og Peterson diskuterede en lang række kontroversielle emner, og det var oplagt Peterson, der vandt dysten over den både dårligt forberedte og forudindtagede Cathy Newman, der for det meste opvartede med forudfattede klicheer og tydeligvis forsøgte at trænge Peterson op i et hjørne som værende en typisk reaktionær chauvinist. Men her mødte hun sin overmand. Peterson reagerede lynhurtigt og præcist på hendes udokumenterede påstande og demonstrerede tydeligt, at han – for at citere The New York Times – er et af den vestlige verdens største intellektuelle kapaciteter.
Et af emnerne var den nye canadiske lovgivning fra sommeren 2017 med den forkortede betegnelse C-16, der tilføjer begrebet ”kønsidentitet” til listen over områder, hvor diskriminering ikke må finde sted. Lovgivningen betyder således, at staten påtvinger borgerne hvilke personlige pronominer, der skal anvendes, når man f.eks. tiltaler transkønnede mennesker. Blandt forslagene til den politisk korrekte, kønsneutrale tiltale hører ord som ”zhe”/”zshe” eller ”ze”/”zir” – de gale svenskere foreslår iøvrigt pronominerne ”hen”, ”henom” og ”hens”. Mere grotesk kan det vel ikke blive, og her nægter Peterson at være med.
Han fordømmer på det skarpeste lovgivningen som et forsøg på at ideologisere og manipulere sproget og ikke mindst knægte ytringsfriheden, på ”at udlevere vort sprog til post-moderne neo-marxister”, som han udtrykker det.
Koblingen af postmodernisme og marxisme er helt bevidst fra Petersons side, idet begge ideologier definerer mennesket ud fra den gruppe, de tilhører, og ikke som selvstændige individer – det er ikke tilfældigt, at Søren Kierkegaard hører til hans yndlingsfilosoffer. Blandt Petersons fjender hører de franske dekonstruktionsteoretikere Michel Foucault og Jacques Derrida. De har nemlig skabt grundlaget for opdelingen af menneskeheden i ofre, f.eks. kvinder og befolkningen i den 3. verden, der nu bør understøttes, og i onde, hvide kvindemishandlere og kolonisatorer, hvis tur det nu er at holde kæft. Denne ideologi fører direkte via den politiske korrekthed til undertrykkelse af ytringsfriheden og i sidste instans til en undergravning af vor vestlige demokrati.
Det er således ikke mindst i postmodernismen med dens oprør mod vore vestlige traditioner og forcering af radikal feminisme og transkønnet aktivisme, at Peterson ser en bevægelse, der truer ikke blot vores demokratiske kultur, men også hævdelsen af mennesket som et frit og selvstændigt individ. Det er dette, der fører til dét kaos, der nævnes i hans nyeste bogs undertitel.
Og hvad er det så for ”leveregler” Peterson foreslår i denne bog, der omgående røg ind på førstepladsen på Amazons bestsellerliste, for at betvinge dette kaos?
På mange måder er han en konservativ intellektuel, der begræder den svækkede stilling den kristne religion og det traditionelle familiemønster har fået i vor tid. Det er først og fremmest en række gammeldags, borgerlige dyder, der skal fremmes for at modvirke den tendens, der er til at se kvinder, farvede og transkønnede mennesker som ofre for en mandsdomineret strategi. Nej, formaner Peterson sine læsere, dette er en total fordrejning af virkeligheden. Du skal tage dig sammen, rette ryggen og holde op med at se dig selv som et offer. Du skal holde fast ved dine synspunkter og ikke lade andre bestemme, hvad du skal tro og mene, men derimod påtage dig ansvaret for dit liv og dine handlinger og acceptere, at livet ikke er lutter lagkage. Mennesket er i sig selv ikke godt, som den franske revolution og oplysningstiden har prædiket, men derimod en skabning fyldt med fejl og mangler, hvilket det må acceptere.
Det er ikke tilfældigt, at en anden af Petersons yndlingsforfattere er Fjodor Dostojevskij!
Efter at Peterson havde fordømt den canadiske C-16-lovgivning, protesterede de studerende på hans universitet, hvor han ellers havde været en uhyre populær forelæser, og krævede, at han skulle fyres, da han indirekte udgjorde en trussel mod transkønnede studerende(!).
Hermed bevistes faktisk hans egne teorier om undertrykkelse af ytringsfriheden på de nordamerikanske universiteter, der kan eksemplificeres af flg. eksempel: I november måned 2017 afholdt en kvindelig undervisningsassistent ved University of Ontario, Lindsay Shepherd, et kursus, der beskæftigede sig med praktisk sprogbrug. Hun viste klip fra et interview med Peterson, som hun naturligvis tog afstand fra. Pga. dette klip blev hun indkaldt til et møde, hvor to professorer sammen med lederen af universitetets kontor for ”præventionen af kønsbestemt vold” (man skulle tro det var løgn, at et sådant kontor fandtes) beskyldte hende for at udbrede ”transfobi”, ja, Shepherds chef sammenlignede klippet med en tale af Adolf Hitler. Dette blev dog for meget af det gode og resulterede i en offentlig skandale. Universitetet måtte undskylde sig over for undervisningsassistenten, mens sammenligningen mellem Peterson og Hitler, der åbenbart har ”hate-speech” tilfælles, fik lov til at stå ved magt.
Og det er således, Peterson karakteriseres af sine modstandere blandt liberale akademikere og journalister.
Han er for dem ikke blot en vred, heteroseksuel, hvid, gammel mand, men ovenikøbet kristen, kvindefjendtlig, racist, islamofob og endog antisemit. Man har forsøgt at give ham mundkurv på ved at lukke hans Google-accounts og egen YouTube-kanal. Men forgæves. Peterson giver sig ikke, og hans YouTube-kanal har i skrivende stund flere end 800.000 faste abonnenter, mens de forskellige videoer sammesteds er blevet set over otte mio. gange.
Er det ikke på tide, at den modige Jordan B. Peterson introduceres i lille Danmark?