Hvilken interesse kan en person som titlens Sadiq Khan have for denne klummes læser? Nuvel, London er jo ikke blot Storbritanniens hovedstad, men en international metropol med 8 mio. indbyggere spredt ud over 1,572 km². Og disse indbyggere kommer fra hele verden ikke mindst på grund af The Commonwealth, betegnelsen for det traditionsrige samarbejde mellem Storbritannien og en gruppe på 52 lande, hvoraf de fleste har hørt til det britiske imperium som tidligere kolonier med lande som f.eks. Australien, Canada, Jamaica, Bangladesh, Indien, Nigeria og Pakistan.
Ikke mindst fra lande som de sidstnænvte har der fundet en voldsom indvandring sted af mennesker med en anden kultur og religion, hvilket har skabt en række spændinger ikke blot i London, men i hele Storbritannien. Desuden er London et verdenscenter for international handel og bankvæsen og ikke mindst en kulturby af dimensioner med dens utallige teatre og koncertsale.
Det er naturligvis ikke nogen let opgave at administrere en sådan kæmpeby og sørge for ro og orden i en kaotisk blanding af mennesker fra andre kulturer. Derfor kan betydningen af stillingen netop som overborgmester ikke undervurderes. Den har i de senere år været besat af bl.a. labourpolitikeren Ken Livingstone (2000-08, dvs. to perioder), en yderliggående marxist og kendt antisemit, der skabte kaos i byen. Gudskelov efterfulgtes han af den farverige og intelligente konservative Boris Johnson (2008-16, ligeledes to perioder), der herefter frem til 2018 var landets udenrigsminister. Boris Johnson var en yderst populær borgmester med kælenavnet Bo-Jo. Han fik anlagt en række cykelstier for at afhjælpe Londons trafikkaos, og iøvrigt genindførte han de populære røde dobbeltdækkerbusser, som Livingstone ville have skrottet.
Bekendende sunni-muslim af pakistansk afstamning
Johnsons afløser i 2016 blev en vis Sadiq Khan, igen en labourpolitiker, der havde været transportminister under den håbløse Gordon Brown. Khan er bekendende sunni-muslim af pakistansk afstamning med et jurastudium på det ret ubetydelige University of North London bag sig. I ministertiden var han ligeledes præsident for den kendte socialistiske forening, The Fabian Society, der i 2013 udgav en essaysamling redigeret af ham selv med titlen Our London. ”I scratch your back and you scratch mine”, som englænderne siger. I bogen er der end ikke en hentydning til, at Khan som parlamentsmedlem var blevet beskyldt for forskellige økonomiske uregelmæssigheder.
Khan er kendt for at være stortalende og rapkæftet og love langt mere end han kan holde. Således pralede han med før borgmestervalget med, at når han kom til magten, så skulle der sandelig komme gang i det sociale boligbyggeri – 80.000 boliger om året. Og guderne skal vide, at der i London er en katastrofal mangel på boliger til en rimelig husleje, ikke mindst efter at russiske oligarker og rige arabiske oliesheiker i spekulationsøjemed har opkøbt store dele af den indre by. Tal offentliggjorte af Londons bystyre viser imidlertid, at der i Khans første år som bogmester ikke blev bygget én eneste social bolig. Året efter blev ganske vist opførelsen af ialt 1.263 boliger påbegyndt, hvoraf en del dog var så dyre, at netop dét klientel, de blev bygget til, ikke havde råd til huslejen. Til sammenligning kan det nævnes, at Boris Johnson i sit første år som borgmester påbegyndte byggeriet af 7,439 sociale boliger fulgt året efter af 1,687 boliger!
Antallet af voldsforbrydelser, røveri og mord, der er stiger
Et lignende mønster ses på andre områder. Således lovede Khan at reducere den voldsomme kriminalitet i Londons gader, hvor ikke mindst knivstikkeri har taget overhånd. Imidlertid er kriminaliteten steget med 12%,siden han overtog borgmesterstolen, og det er især antallet af voldsforbrydelser, røveri og mord, der er steget. Alene i februar og marts måned 2018 dræbtes flere mennesker i London end i samme periode i New York. Så sent som for to uger siden blev ifølge det tilforladelige Sky News fem unge mænd i løbet af seks dage stukket ihjel med kniv – overvejende i de dele af London, der er beboet af indvandrere – netop den del af befolkningen, som Khan gerne vil indynde sig hos.
Men noget har han dog fået gennemført. Således er det lykkedes ham ifølge en typisk Khansk pressemeddelelse, ”at gennemføre en ordning uden fortilfælde, der har vidtrækkende betydning”, nemlig at taxaer nu får lov til at anvende banerne i den indre by, som oprindeligt er afsat til bustrafikken alene. En anden ligeså pompøs pressemeddelelse beretter om ”den dristige plan”, der går ud på at revitalisere gademarkederne – i sandhed en revolutionerende nytænkning!
Reducerer den offentlige transport
Men alt dette koster naturligvis penge, og dem har Khan tænkt sig at skaffe ved at reducere den offentlige transport – dette er en plan, der egentlig går mod andre af hans andre initiativer, så forstå det, hvem der kan. Som første trin har han reduceret den offentlige bus- og togservice med 7% – enkelte ruter er endda blevet beskåret med 50%. Hvad næste trin er, vides endnu ikke. Kan det undre, at en nyligt gennemført opinionsundersøgelse foretaget af YouGov viser, at mens 52% af Londons beboere mener, at Boris Johnson “klarede sig godt”, og 29%, at han ”klarede sig dårligt” som borgmester, mener kun 31% af de adspurgte, at Sadiq Khan i løbet af de næste år vil klare sig bedre end Johnson.
En modkandidat til Khan er allerede klar i starthullerne i forbindelse med næste borgmestervalg i 2020. Det drejer sig om den 46-årige konservative Shaun Bailey, der nedstammer fra indvandrere fra Jamaica og har en uddannelse i militæret bag sig. Et af Baileys programpunkter er at reducere byens oppustede administration og samtidigt øge antallet af patruljerende politibetjente i gaderne. Bailey har ligeledes kritisk analyseret byens budgetter og konstateret et voldsomt overforbrug af penge, der er gået til borgmesterens egne PR-fremstød, til yderligere udvidelse af bureaukratiet og – dette nærmer sig en håndfast skandale – til en udstedelse af 40.000 gratis rejsekort til partimedlemmer og ansatte inkl. familie ved Transport of London, den organisation, der er ansvarlig for byens offentlige transport. Bailey har ovenikøbet regnet ud, at det her drejer sig om et beløb på 31.9 mio. britiske pund, et beløb, der kunne have betalt lønnen for 541 kriminalbetjente!
Dette lugter stærkt af korruption, en korruption, der også kendes fra Københavns Rådhus. Så kan det undre, at Shaun Bailey har gode kort på hånden i forbindelse med næste borgmestervalg?