Under den tyske besættelse kanaliserede førende erhvervsdrivende penge til modstandsbevægelsen. En af modstandskæmperne, civilingeniør Erling Foss, sad tilmed i Frihedsrådet sammen med bl.a. chefredaktøren for Nationaltidende, Aage Schoch. Der var også kommunistiske medlemmer, og Foss og Schoch var alt andet end kommunister, men for dem talte fædrelandets forsvar mere end klasseinteresser.
Hvad er der blevet af den slags borgerlige? Folk, der ikke ser nogen modsætning mellem kapitalismen og Danmarks sag? Hvad skal man mene om såkaldte borgerlige, der som Venstre opstiller rabiate muhamedanere til offentlige poster?
Der må i den vestlige verden være rigmænd og -kvinder, der ikke er fuldstændigt rodløse og for hvem penge ikke er nogen hindring for fædrelandskærlighed og omsorg for landsmænd.
Det kan ikke passe, at de alle er så kyniske som Helle Thorning-Schmidt, der for en fyrstelig hyre hjælper Mark Zuckerberg fra Facebook med at lukke munden på sine medmennesker.
Det skulle ikke være umuligt at rejse nogle milliarder til at lave et alternativ til de venstreekstreme og islam-fidele medier, hvis viljen var der.
I øvrigt er det underligt, at storkapitalen med sindsro ser på islams fremmarch, som den efter bedste evne selv baner vej for. Er det ikke gået op for dem, at kapitalisme ikke kan sameksistere med sharia? Bl.a. fordi vantro ikke kan få nogen shariadomstol til at håndhæve indgåede kontrakter.
De kan selvfølgelig gå over til profeten – i lyset af, hvor godt det går, hvor han har magten.