Hvornår besluttede EU’s politikere, at deres homogene befolkninger trængte til at blive udskiftet og erstattet af mennesker fra især Mellemøsten og Afrika? Er den overordnede plan for befolkningsudskiftningen ved at være faldet på plads? Eller har vi flere små overraskelser i vente, som vil komme snigende hen ad vejen?
Uanset hvornår ønsket om en ny befolkning så dagens lys, så ser den i hvert fald ud til at lykkes over al forventning. Men måske burde den oprindelige befolkning lige være blevet spurgt først, for det er måske ikke alle, der er enige i den beslutning.
Men tilsyneladende ser langt de fleste ikke noget problem i at få kristendommen skiftet ud med den voldelige politiske ideologi, som islam er. Gad vide om de ved, hvad de gør, for bogstaverne EU vil i så fald i stedet komme til at stå for Europas Undergang.
Men de er skam dygtige, politikerne, for meget få aner, hvad der foregår, og hvad der ser ud til at være endemålet, en befolkningsudskiftning.
Først lokkedes med at lukke de ydre grænser, hvis landene indenfor EU til gengæld ville åbne deres egne grænser på vid gab. Det ville være en rigtig god idé, lød de lokkende tomer, for med arbejdskraftens fri bevægelighed skulle ingen mere stå i kø ved de mange grænseovergange, men kunne nu bevæge sig frit over hele EU.
Men at lukke de ydre grænser blev åbenbart glemt i skyndingen – enten bevidst eller ubevidst. I hvert fald virker den del af aftalen stadig ikke optimalt. De danske virksomheder har i mange år råbt og skreget på arbejdskraft, og hvor den kommer fra, er ligegyldigt, bare den kommer. Og det gør den så sandelig – det er blot hverken ingeniører eller andre højtuddannede.
For arbejdskraftens fri bevægelighed skal tages med et gran salt, da det viser sig ikke just at være arbejdskraft, der strømmer ind over både de ydre og de indre grænser, men nærmere nye klienter til bistandskontorerne.
Der er dog et par enkelte lande, hvor der er nogle få fornuftige politikere tilbage, og de sætter hælene i til stor irritation for både bureaukraterne i Bruxelles og venstrefløjen, der ønsker fri indvandring, for globalisme og mangfoldighed er deres store ønskedrøm.
I Danmark er heldigvis ikke alle politikere lige blåøjede, så vi har allernådigst fået lov til at etablere en midlertidig grænsekontrol. Den bliver så løbende forlænget trods rasende modstand fra især Enhedslisten og de Radikale, der ikke kan få antallet af deres fremtidige kernevælgere højt nok op.
Mon det var også derfor den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen var så ivrig efter at sætte sin underskrift på Marrakesh-erklæringen, skønt han hårdnakket påstod, at den skam ikke var bindende. Hvorfor han så absolut ville skrive under, står hen i det uvisse. Marrakesh-erklæringen er kun indgået mellem europæiske og afrikanske lande, og den vil øge indvandringen fra disse lande ganske betragteligt.
Tal fra Danmarks Statistik dokumenterer, at i de seneste godt 40 år har indvandrede og efterkommere stået for omkring 94 % af befolkningstilvæksten, mens personer med dansk oprindelse kun har bidraget med sølle 6 %.
Flere lande indenfor EU har omsider fået øjnene op for det muslimske problem og også været så fornuftige nu at få genindført en midlertidig grænsekontrol. Hvor meget det så er værd, når de ydre grænser er hullede som en si, kan diskuteres.
Medierne har været dygtige til at skjule, hvad der foregår, så mange aner ikke, at de på sigt vil udgøre et mindretal i Europa. Men efterhånden som terror, vold og kriminalitet eskalerer, vil sandheden vel omsider gå op for dem – men bare alt for sent.
I dag er andelen af muslimer i Frankrig omkring 10 %, og landet er allerede i noget nær permanent undtagelsestilstand på grund af den islamiske trussel. Islam finder sig ikke i at spille andenviolin, islam er lig med overherredømme og vil derfor udgøre en konstant trussel i ethvert ikke-muslimsk land.
Og så behøver Sverige vel ikke at blive nævnt. Sverige er noget helt for sig selv, når det gælder islam.
Der er dog et enkelt land i EU, der har en fornuftig leder, der ikke lader sig trække rundt ved næsen af EU-bureaukraterne og få sit land ødelagt af en voldelig politisk ideologi. Ungarns premierminister Viktor Orbán er en mand med hår på brystet, og han lader sig ikke kyse af de store diktatorer i Bruxelles, skønt det ikke skorter på trusler om både bål og brand. Han er så fornuftig ikke at ville have islam indenfor Ungarns grænser.
Og det vælter fortsat ind i Europa med migranter fra især Mellemøsten og Afrika, og det får bare lov til at fortsætte. Så man spørger naturligvis, om det hele tiden har været planen.
Men som tidligere formand for LO, Thomas Nielsen, engang sagde, ”Vi har sejret ad helvede til”. Ordene kunne såmænd være sagt af de europæiske politikere i dagens Europa.