Som meddelt i en tidligere klumme blev drabene på 50 muslimer i to moskeer i byen Christchurch i New Zealand d. 15. marts i år blæst op i alverdens nyhedsudsendelser aften efter aften og dominerede forsiderne i den internationale presse dag efter dag. Der lød advarsler om, at vi nu nærmede os verdens undergang forårsaget af højrekstremistiske terrorister. Den australske gerningsmand var utvivlsomt en fanatiker, men han handlede alene og der kan naturligvis ikke være tale om en sammensværgelse, selvom denne teori dukkede op i flere landes medier.
Det rene hykleri
I solidaritet med ofrene i Christchurch iklædte ikke-muslimske newzealandske kvinder sig ovenikøbet tørklæder for at vise solidaritet med ofrene og deres familier, en aktion, der endda af flere muslimske kvindeorganisationer blev fordømt, da disse med rette anser tørklædet som et symbol på undertrykkelse. Ironien er her til at tage og føle på! Har disse naive newzealandske kvinder – ligesom så mange andre medsøstre – helt overset eller glemt, at den iranske kvindelige sagfører Nasrin Standeh for ikke længe siden er blevet idømt 33 års fængsel og 148 piskeslag(!), netop fordi hun nægter at bære tørklæde? Hvor er solidariteten med hende blevet af?
Og hvad der ligeledes blev overset – eller måske snarere ignoreret i medierne – er den triste kendsgerning, at den australske drabsmand handlede som en reaktion på de utallige blodige islamistiske terrordrab, der siden Twin Towers-tragedien i New York tilbage i 2002 har hjemsøgt meneskeheden, hvilket ikke skal være nogen undskyldning, men dog alligevel dog en slags forklaring. Og for blot at sætte tingene i rette perspektiv: i New York omkom i alt 2.996 mennesker og flere end 6.000 blev alvorligt såret.
Eksempler på islamistisk terror
I kølvandet på Twin Towers-massakren kan det være på sin plads at nævne andere eksempler på islamistisk terror, der ligeledes i medierne er gået i glemmebogen eller måske snarere bevidst er blevet fortiet. Her blot nogle eksempler i kronologisk rækkefølge: i 2004 bombesprængningen af et lokaltog i Madrid i myldretiden med 193 dræbte og 2050 sårede og gidseltagningen af elever i en skole i Beslan i det nordlige Kaukasus med ca. 335 dræbte og 780 sårede; i 2005 terrorangreb på busser og tunnelbanelinjer i London med 52 dræbte og 784 sårede. De europæiske offertal i de flg. år er ikke så voldsomme. Til gengæld flyttedes det tyngdepunktet til Mellemøsten og Afrika. Men i 2015 genoptages den europæiske terror: i Paris angribes i november måned bl.a. Bataclan-teatret, redaktionen af det satiriske blad Charlie Hebdo og et jødisk supermarked med i alt 137 dræbte og 368 sårede; i 2016 rettes et attentat mod lufthavnen i Bruxelles med 35 dræbte og 300 sårede og i Berlin kører en islamistisk terrorist med en lastbil ind i et julemarked, dræber 12 og sårer 56 mennesker.
I denne skræmmende oversigt er ikke medtaget de utallige terroranslag, der i samme periode har fundet sted i arabiske lande, i Afrika, Afghanistan og Pakistan. Her skal blot peges på terrorangrebet på et universitet i Kenya d. 2. april 2015 med 148 dræbte og et ukendt antal sårede og en bombe anbragt af terrorister i et russisk fly, der d. 31. oktober samme år styrtede ned i Ægypten med alle ombordværende, 224 passagerer, som ofre.
Nigeria
Et land, som endnu ikke er blevet nævnt, er Nigeria, Afrikas befolkningsrigeste land med ca. 196 mio. indbyggere, hvoraf 40-45% i landets sydlige del er kristne og 50% i landets nordlige del overvejende er muslimer. Her hersker den islamske sharia-lovgivning og det er ulovligt at konvertere fra islam til en anden religion. Straffen er gerne døden. Landsdelen er også hjemstedet for det frygtede terrornetværk Boko Haram. Ligeledes hærges Nigeria af kriminelle bander og korruption. Transparency International har i 2017 placeret landet på plads 148 blandt verdens korrupte lande. Mindst korrupt er faktisk de skandinaviske lande.
Det er især den kristne befolkning, der forfølges i Nigeria. Alene i perioden 1999-2004 skal ca. 10.000 være blevet myrdet pga. deres religiøse overbevisning. I 2011 nedbrændteBoko Haram en række kirker, hvilkety kostede 41 kristne livet, mens ca. 60 blev indlagt med svære forbrændinger. I 2014 fandt en massakre sted mod en kristen landsby i delstaten Borno ligeledes med Boko Haram som den skyldige; denne gang myrdedes flere end 200 kristne. Og i 2018 dræbtes 120 kristne af medlemmer af den radikal-muslimske Fulani-stamme i delstaten Platau. Og således kunne man blive ved.
Men lad os skrue tiden frem til dette år. The Christian Broadcasting News rapporterer d. 20. marts, at siden d. 10. februar i år er mindst 270 kristne inkl. kvinder og børn alene i den nigerianske delstat Kaduna blevet myrdct – ofte under råbet ”Alluha Akbar” (Allah er størst). Den britiske avis The Guardian meddeler, at alene d. 1. marts blev flere end 30 nigerianske kristne myrdet i byen Maro under et angreb igen foretaget af medlemmer af Fulami-stammen.
Har De, kære læser læst en eneste linje i den danske presse eller hørt blot ét ord herom i dansk radio og tv om disse blodige begivenheder, mens de samme medier med tårer i øjnene har tværet rundt i Christchurch-massakren? Nej, vel! Man skulle ikke tro, at hykleriet i vore hjemlige medier kunne nå nye højder – men tro om!