Site icon 24NYT

Klumme: Københavnske skattemillioner til Ryanair

Finn Rudaizky

3F’s fagblad har overraskende afsløret, at Ryanair har modtaget 118 millioner kroner i støtte fra Københavns Lufthavn. En af de store bidragydere til lufthavnen – og dermed også til Ryanair – er de københavnske skatteydere.

Kommunen betaler nemlig millioner af kroner til lufthavnen gennem programmet ”Copenhagen Connected”. Har Københavns Overborgmester Frank Jensen (S) forøvrigt  ikke “glemt” at orientere politikerne om den massive støtte til Ryanair – og også om hvorvidt Socialdemokraterne finder, at de store beløb er i tråd med de værdier, som Københavns Kommune bør stå for.

For hvordan harmonerer det med kommunens politik om at bekæmpe social dumping, at Københavns Kommune giver penge til Københavns Lufthavn, der igen støtter Ryanair med 118 millioner kroner, når det er kendt, at Ryanair bruger rigtig mange kræfter på at omgå såvel overenskomster, regler om arbejdsrettigheder, organisationsfrihed til at deltage i faglige organisationer såvel som muligheden for at minimere skattebetalingen. Og hvordan hænger Ryanair støtten sammen med de aftaler, som Københavns Kommune øvrigt indgår på andre områder, for at skabe sociale klausuler, undgå underbetalte arbejdskraft på metrobyggerier m.v.

Overborgmesteren har tidligere udtalt, at han løbende taler med lufthavnen. Når sagen på DF’s foranledning, kommer til debat i Borgerrepræsentationen, bliver det spændende at høre hvad Frank Jensen i Ryanair-sagen, har talt med Lufthavnen om ?

 

Exit mobile version
Click to listen highlighted text!