For nogle dage siden, modtog jeg en mail fra en bekymret københavnsk borger. Det var kommet ham “for øre”, at socialudvalget i København endnu engang havde drøftet besparelser på handicapområdet og måske ville lukke endnu en handicap-institution. Denne gang, ville det, i givet fald, gå ud over brevskriverens nevø, en dreng med Down Syndrom.
Jeg undersøgte sagen, fordi jeg naturligvis ville svare på henvendelsen, men også se på, hvad pokker de har gang i den radikale borgmesters forvaltning.
Efter min og DF’s mening, er det nemlig også vigtigt, at offentligt forbrug og besparelser, selvfølgelig kan diskuteres offentligt. Og selvfølgelig også på handicapområdet, hvor mange af de handicappede ikke selv kan reagere, debattere eller protestere.
Men, ak. Det var desværre ikke muligt. Forvaltningen, bakket op af socialudvalgets politikere, syntes, at det var helt i orden, at gøre sagen fortrolig – og altså helt afskåret fra, at få en åben debat. Måske fordi man er bange for mange protester ?
Men, det at lukke den offentlige debat om spørgsmålet, er en demokratisk set, meget betænkelig handling og også tankegang. I en tid, hvor der opfordres til mere åbenhed, lukker den københavnske magtelites politikere for en påtrængt debat om, kommunens mangeårige svigt på handicapområdet.
Forholdsvis sammenlignet med de 6 største byer i Danmark, er det beskæmmende statistik at læse, at København er ca.550 millioner kroner bagud med bevillinger til handicappede. Der er nok at tage fat på i det næste budget, for 2021, som det her også drejer sig om. Jeg har derfor taget initiativ til, at Borgerrepræsentationen den 23. april sætter fokus på såvel hemmeligholdelse af relevante oplysninger for offentligheden samt det forhold, at Formel-1, Tour d’France og dyre fester prioriteres langt højere end at hjælpe vore handicappede. Det burde være omvendt. Det er det som DF igen vil forsøge, at gøre noget alvorligt ved.