I løbet af de seneste par uger er det blevet dokumenteret, at kriminelle storfamilier tilsyneladende trives rigtig godt her i landet.
Forrige uge faldt der hårde domme over en kroatisk familie – en far og mor samt to af deres sønner – for mere end 20 grove hjemmerøverier. Og i sidste uge kunne medierne fortælle, at en anden kroatisk kriminel familie huserer her i landet og holder dansk politi samt domstole travlt beskæftiget.
Det er selvfølgelig Levakovic-familien, jeg tænker på. En af sønnerne – Django Levakovic – blev endnu en gang anholdt for at bryde det indrejseforbud har fået tilbage i 2015 for en række kriminelle forhold – herunder røveri, indbrud og personfarlig kriminalitet. Forbrydelser, der ofte er begået sammen med én eller flere af hans brødre. Og tidligere på ugen kunne vi i retten i Glostrup høre anklageskriftet i den såkaldte Operation Greed–sag, hvor tre brødre med pakistansk baggrund er tiltalt for at have svindlet statskassen for over en halv milliard kroner.
En række af de øvrige tiltalte i sagen er i familierelation med de tre brødre.
Og der er adskillige andre eksempler på kriminelle udenlandske familier, der boltrer sig her i landet. Der var den rumænske familie, der drev et rengøringsfirma, hvor de udnyttede flere landsmænd, der var ansat i firmaet, mens de malkede stats- og kommunekassen for uberettigede offentlige tilskud. Fra de tidligere sager om bandekriminalitet på Nørrebro i København var der de to brødre Store A og Lille A med marokkanske rødder. Også de aktuelle bandekonflikter i flere danske byer, der ofte er koncentreret omkring de udsatte boligområder, hvor der bor mange ikke-vestlige indvandrere, har et stort element af familieklaner over sig. Bandemedlemmerne er brødre, fætre eller onkler til hinanden.
For ikke så længe siden bragte Berlingske en opsigtsvækkende artikel af Lykke Friis, der er avisens Tysklands-korrespondent i Berlin. Hun kunne fortælle om det stigende problem med mellemøstlige klaner i mange tyske byer, som i bedste mafia-stil kontrollerer de kriminelle markeder i store dele af Tyskland. Min påstand er, at vi efterhånden ser samme udvikling her i Danmark. Det går simpelthen ikke. Og det eneste disse familier og klaner har respekt for, er udvisninger, og det er heldigvis også hvad der sker i et stigende antal tilfælde. Men der skal endnu mere til.
Jeg er med på det gamle ordsprog om, at æblet sjældent falder langt stammen. Vi er ikke ukendte med kriminelle familier i Danmark, hvor en søn følger i sin kriminelle fars fodspor. Men at se hele familier med mor, far og flere børn, der deltager aktivt i forbrydelser, er simpelthen et stigende problem, som vi skal have mere fokus på.
Er der en voksen til stede, fristes man til at spørge…?