Site icon 24NYT

Klumme: Mellemøstlige stammekrige hærger Tyskland  – Hvad sagde vi…?

Hvad sagde vi…? Når et stort antal ikke-vestlige indvandrere, flygtninge og migranter med en anden kultur vælter ind over grænsen til et vesteuropæisk kristent land, opstår der uvægerligt problemer. Massive problemer. Præcis dét vi i Dansk Folkeparti har råbt op om i årevis.

Ikke desto mindre er det rystende læsning, dét Lykke Friis beskriver i sin artikel i Berlingske, torsdag 25. oktober. Arabiske klaner hærger flere tyske storbyer og spreder utryghed i befolkningen.   

Ret skal være ret. Det er ikke kun arabiske klaner, der står bag den stigende kriminalitet – også tyrkiske bander – ofte med rod i stammer- og familieklaner – bærer deres store del af skylden.

Det måtte jo ske!

For det stigende antal ikke-vestlige indvandrere, som kom til Tyskland i 2015 og 2016 med flygtningestrømmene fra Syrien og andre dele af Mellemøsten og Nordafrika – har skabt et mafiavælde i flere tyske storbyer som Berlin, Köln, Frankfurt og Hamburg. Mellemøstlige traditioner er fulgt med. Og det er ikke overraskende. Vi har set den samme tendens her i Danmark, hvor ikke-vestlige parallelsamfund har spredt sig. Hvor respekten for danske love og regler ikke eksisterer og hvor klan-mentaliteten, religionen og hjemlandets traditioner er eneste lov, der respekteres. Det går jo ikke og det skal standses. Omgående.

Når forbavselsen har lagt sig – melder vreden sig. For hvad bilder disse mennesker sig egentlig ind. De er kommet til et fredeligt land, der har åbnet sine grænser og taget imod dem og givet dem et sikkert og trygt land at leve i. Og hvad er takken…? Vold, narkokriminalitet, afpresning og generel respektløs opførsel. 

Min partifælle, Søren Espersen skrev for nylig, at vi er trætte af, at klanfejder og andre mellemøstlige religiøse uoverensstemmelser flytter med de mange migranter og flygtninge herop – og det vil vi ikke finde os i. At vores land bliver en slagmark for disse machotyper, dette pøbelvælde. Hvor har han ret. Forsvind ud af vores lande, hvis ikke I kan opføre jer ordentligt. Vi vil simpelthen ikke acceptere, at stammekrige fra Mellemøsten skaber utryghed i gaderne i vores byer.    

Jeg håber, at alle de politisk korrekte, alle ”halalhippierne”, alle i Alternativet, Radikale Venstre og Enhedslisten læste Lykke Friis’ artikel. Ikke-vestlige parallelsamfund ude af kontrol. Mafia-klaner har sat sig på de kriminelle markeder i tyske storbyer. Mellemøstlige tæppehandler-traditioner, der ikke respekterer deres nye værtslands gæstfrihed. Det eneste der respekteres er familien, klanen og religionen.

Jeg håber, at med Angela Merkels meddelelse forleden om, at hun er på vej ud af tysk politik, vil den naive og blåøjede tilgang til ikke-vestlig indvandring til Tyskland ændre sig. Vi vil fra Danmark følge nøje med i udviklingen, og personligt håber jeg, at de tyske myndigheder nu har set skriften på væggen og tager skeen i den anden hånd og slår hårdt ned på disse mellemøstlige klaner. Slut med ”wir schaffen dass”. Nej, der gjorde I så ikke, Angela! Din tro på dine gæsters taknemmelighed holdt ikke. Desværre.    

Exit mobile version