Det spørgsmål, balterne og polakkerne stiller sig, er, om NATO’s medlemmer kan og vil leve op til Atlantpagtens Art. 5 – den såkaldte musketered. NATO’s europæiske medlemmer siger, at Trump har sået tvivl om, hvorvidt amerikanerne vil leve op til Art. 5. Men tvivlen gælder i endnu højere grad europæernes vilje til at gå i krig for balterne og polakkerne.
En musketered uden binding
I henhold til NATO’s musketered skal medlemslandene komme hinanden til undsætning i tilfælde af et angreb. Musketereden er imidlertid et politisk løfte om at gøre noget, ikke en binding til at gå i krig for hinanden. Derfor er det rimeligt at spørge, om NATO reelt er i stand og har politisk vilje til at garantere de baltiske lande og Polen mod russiske suverænitetskrænkelser.
Eftersom regeringscheferne i NATO aldrig har defineret, hvor den røde linje går i tilfælde af et russisk angreb, er det et stort og uafklaret spørgsmål, om NATO’s Art. 5 kan opfattes som en sikkerhedsgaranti. Bemeldte artikel har kun været aktiveret én gang, nemlig efter 9/11 over for al Qaeda, som i modsætning til Rusland ikke var i besiddelse af atomvåben.
En musketered uden den ”røde linje”
Der er ingen forpligtelser bundet til Art. 5. Det er stadig op til USA at træffe beslutningen om enten at gå i krig eller holde sig udenfor. Vil Trump eller hans efterfølgere lade balterne og polakkerne stå alene i tilfælde af en krig, som hurtigt kan udvikle sig en konflikt, der kan føre til en tredje verdenskrig? Ingen kender svaret.
Alle kan imidlertid se, at hverken USA eller Europa for alvor modsætter sig Putins genetablering af kontrol med det, han betragter som russisk interessesfære. Putin har set, at når det kom til stykket, ville NATO, og det vil i praksis sige USA, ikke gå i krig for hverken Ukraines 40 mio. indbyggere eller for Georgiens 5 mio.
Vil NATO virkelig gå i krig med Rusland, hvis Estland eller Norge bliver angrebet? Putin kender ikke svaret, men hvis vi skal være helt ærlige, gør NATO det heller ikke.
Obamas håndtering af ”the red line” i Syrien viser med al ønskelig tydelighed, at USA har et standpunkt, indtil det får et andet. Og meningsmålinger foretaget i Europa viser, et flertal af befolkningen i lande som Tyskland, Frankrig og Italien ikke har appetit på at forsvare Baltikum.
NATO kan ikke stoppe et russisk angreb
I det russiske nærområde har russerne store land- og flystyrker, som kan indsættes med meget kort varsel mod de baltiske lande. Et sådant angreb har NATO ikke styrke nok til at stoppe.
En konventionel landkrig i Europa er imidlertid ikke sandsynlig, mener militæreksperterne. Historisk set har man haft konventionelle krige i Europa, men i de seneste 40-50 år har der været et skifte mod såkaldt ”asymmetrisk krigsførelse” – en kombination af militær og politisk pression, sabotage af energiforsyning, cyberkrig, nålestikoperationer udført af ”små grønne mænd” uden militære kendetegn o. lign. Den russiske ledelse er hverken dum eller desperat nok til at indlede en krig, der kan ende atomart.
Balterne og polakkerne bør være nervøse
Balterne og polakkerne bør være nervøse for, om NATO’s Art. 5 overhovedet er realistisk – ikke mindst over for Rusland. Art. 5 giver ganske vist en sikkerhedsgaranti, men det er tvivlsomt, om NATO reelt har den militære kapacitet og politisk vilje til at stå bag denne garanti.
I en tilspidset situation vil vestlige politikere sige, at det er alvorligt, at storbyer som Berlin, Paris, London og København kan blive mål for russiske angreb, og at den menneskelige katastrofe og økonomiske regning er helt uacceptabel blot for at redde de tre baltiske lande. Prisen er simpelthen for høj. Vestlige politikere vil strække sig rigtig langt for at finde en løsning, der kan afværge en sådan krig.
Når 45.000 soldater fra 31 lande i oktober 2018 deltager i den største militære øvelse i NATO siden 1980’erne, er der udelukkende tale om en magtdemonstration og ikke test af musketereden. Den test kommer den dag, hvor vestlige politikere i en konfliktsituation bliver nødt til at tage stilling til prisen for at aktivere Art. 5. Prisen kan vise sig at være alt for høj. Derfor bør balterne og polakkerne være bekymrede.