I Danmark er det statens opgave at udklække iværksættervirksomheder. Staten har derfor etableret lukrative jobs til tusinder af offentlige sagsbehandlere og støttepædagoger, der lever fedt af iværksættere.
Iværksætterindustrien har kronede dage
Danmark har i dag en hel masse centre og velmenende institutioner etableret til støtte for iværksætterne. Her er en masse mennesker ansat, som for de flestes vedkommende aldrig selv har mærket på kroppen, hvordan det er at være iværksætter.
Ifølge Søren Hougaard, som er CEO for den danske venturefond Partnerkapital og mangeårig kender af iværksættermiljøet, er de rådgivere, som sidder i kommunerne og Væksthusene, blevet placeret der ud fra en tankegang om, at hvis vi vil have flere vækstiværksættere, skal det offentlige sørge for det. De mange offentlige ordninger er imidlertid spild af penge, men der er ingen, der siger det højt, for systemet sikrer beskæftigelse til mange. Hvordan kan offentlige rådgivere, som ikke selv har haft en virksomhed, skabe flere dygtige iværksættere?
Ikke desto mindre mener man i det socialistiske Danmark, at det er statens ansvar at udklække entreprenører og nye virksomheder. Derfor har DTU investeret i en lang række initiativer, der skal skabe iværksætteri. Og derfor skal iværksætteri ifølge et Venstre-forslag fra Tommy Ahlers på skoleskemaet. Undervisningen skal foregå på ungdomsuddannelser som erhvervsuddannelser og de gymnasiale uddannelser.
Smarte forretningsfolk som Singularity University holder kurser om ”eksponentiel disruption” samt om, hvad Apple, Facebook og Google har udrettet i Silicon Valley. Man skal ikke være professor for at regne ud, at man ikke skaber iværksættere ved at google, hvad Google har gjort.
Danmark skal også markedsføres internationalt som en stærk iværksætternation, og derfor har regeringen afsat en pulje på 20 mio. kr., som udelukkende skal gå til at støtte større iværksætterarrangementer, der skal understøtte og udvikle den danske iværksætterkultur.
Iværksætterindustrien har således kronede dage, og iværksætterne er blevet denne tids kramme-bamser, som politikerne vil kysse for at øge egen popularitet.
Iværksætterbegejstringen mangler realitetstjek
Danskerne svømmer hen i fantasier om, at Danmark er en førende iværksætternation, men begejstringen mangler proportioner og realitetstjek. For ifølge de nyeste tal havde Danmark en større andel af iværksættere i 2007 end i 2016. Kun 1 pct. af de universitetsuddannede vælger at starte egen virksomhed efter studiet. Kun 7,5 pct. af danskerne i den arbejdsdygtige alder har valgt at være selvstændige – den laveste andel af selvstændige i EU. Hele 92,2 pct. har valgt lønmodtagervejen – den højeste andel i EU. Og på en rangliste over iværksætteres andel af den erhvervsaktive befolkning er Danmark på 30. plads med 3,3 pct.
Mens det kun er succeshistorierne, der finder vej til medierne, havde kun 0,5 pct. af de nye virksomheder, der blev etableret i 2011 og 2012, udviklet sig til højvækstvirksomheder i 2016. Virkeligheden er, at det stadig kun er et fåtal af satsningerne, der får luft under vingerne og vokser sig store. Fælles for mange nystartede virksomheder og håbefulde iværksættere er, at hverdagen er fyldt med benhårdt arbejde og afsavn – og at antallet af fejlsatsninger og nederlag oftest overstiger succesraten. Og det skaber ikke ligefrem arbejdspladser.
Risikovilligheden er helt i bund
Mens fokus i iværksætterdebatten er på rammevilkårene for iværksættere, er det i virkeligheden det danske DNA med det lave ambitionsniveau, selvtilfredsheden, middelmådigheden, jantelovskulturen og lønmodtagerkulturen, der hæmmer væksten og iværksætteriet.
En sikker funktionærtilværelse foretrækkes frem for risikabelt iværksætteri. Og hvis man endelig bliver iværksætter, standser vækstsulten og ambitionerne ofte, når man har fået råd til den første BMW. Så har man ikke lyst til at risikere noget.
Ifølge flere danske eksperter er det en umulig opgave at gøre danskerne mere ambitiøse, elitære og vækstorienterede, da lighedsmageriet er en del af danskernes DNA. Ingen i dette land har trylleformularen, der kan konvertere den magelige danske lønmodtagerkultur til en modig iværksætterkultur. Danskerne mangler ganske enkelt et iværksættergen.
Succesfulde iværksættere forlader Danmark
Der ikke er kapital at hente fra danske investorer, når iværksætterne skal hente trecifrede millionbeløb. Langt størstedelen af kapitalen kommer derfor fra udlandet. Det handler dog ikke kun om kapital, men også om, at de udenlandske fonde har erfaring med globale markeder, med ledelse, og med at skalere en virksomhed internationalt. De få succesfulde virksomheder som f.eks. JustEat, Zendesk, SuccessFactors, Area9 eller Endomondo forlader derfor Danmark for at opnå hypervækst.
Og det er ikke så godt, for vi betaler alle omkostningerne i form af iværksætternes uddannelse, men vi får ikke profitten, når de begynder at skabe job. Mens de amerikanske iværksættervirksomheder er en gevinst for USA, fordi de bliver i USA, skaber succesfulde danske virksomheder ikke job, fordi de flytter til udlandet.
Fortællingen om Danmark som iværksætternation er blålys
Debatten om iværksætteri drives af socialstatens lønmodtagere, som lever godt af at heppe på iværksættere. Disse ”fat cats” sidder i gode vellønnede jobs og administrerer ordninger, som hverken giver vækst eller arbejdspladser. Alt imens tjener 40 pct. af iværksætterne – CVR-prekariatet – det samme som den bedst betalte gruppe kontanthjælpsmodtagere, når alle indtægter er talt med.
Ifølge Peter Kofler, formand for Dansk Iværksætter Forening, er der i øjeblikket et mismatch mellem fakta og historien om, at Danmark skulle være en iværksætternation.
”Vi griber ud efter iværksætterfortællinger for som en irakisk informationsminister at bekræfte os selv i, at nu er alt i orden. Derfor kommer disse fortællinger så ekstremt langt. For de møder ikke rigtigt nogen modstand. Vi har de her 2.000 offentligt ansatte konsulenter, der også skal italesætte dette. Så er der hele erhvervsfremmesystemet, der har brændt styrtende med penge af på at bilde os alle sammen ind, at det går fortrinligt med iværksætteri i Danmark”, siger Peter Kofler.
Faren er ifølge formanden, at den megen hype risikerer at fjerne fokus fra det uomgængelige faktum, at de færreste af os har mod på at springe ud som selvstændige. ”Iværksætteri kan risikere at blive en boble, der aldrig rigtigt blev til noget”.