Rasmus Paludan er en provokatør. Lad os bare starte med at slå det fast. Han gør og siger ting, der virkelig prikker til mennesker, der i forvejen er ret ømskindede. Hvad han vil opnå med sine provokationer, står mig ikke altid helt klart, men opmærksomhed får han i al fald. Og vel ret beset også mere end han fortjener.
Søndagens reaktion på Paludans optræden på Blågårds Plads var og er i al fald helt ude af proportioner – og vidner om, at en gruppe ballademagere bestående af autonome og bandemedlemmer straks greb lejligheden til at sætte gaden i brand. Det var både dybt kriminelt, vanvittigt uansvarligt og decideret hjernedødt. Det hører absolut ingen steder henne at udsætte tilfældige politifolk, forbipasserende borgere og journalister for livsfare ved at kaste med fyrværkeri, brosten og cykler efter dem, fordi man føler sig vred, indigneret eller fornærmet. Det er bare for langt ude.
Nørrebro fortjener bedre end at være i ekstremisternes vold .
Der har i mange årtier jævnligt været voldsomme optøjer på Nørrebro. Nogle gange har det været politiske begivenheder, der fik de unge autonome til at tabe sutten; andre gange er de uintegrerbare indvandrere bare gået amok, fordi de følte en trang til at vise, hvem der bestemmer – og nu og da har de to grupperinger overlappet ift. at ødelægge gaderne og smadre butikkerne og sætte ild til containere osv.
De fleste borgere på Nørrebro er ganske fredelige mennesker, og jeg har ærligt talt ondt af, at de gang på gang udsættes for den slags pøbeloptøjer. Det fortjener de bare ikke. Der er næppe nogen nemme løsninger på problemerne på Nørrebro, men i Dansk Folkeparti slår vi til lyd for, at deltagelse i optøjer skal give lange, ubetingede fængselsstraffe. Prisen for at hærge byen skal ganske enkelt sættes betydeligt op. Endvidere skal ikke-danske statsborgere naturligvis udvises, når de deltager i disse vanvittige optøjer, hvor uskyldige menneskers liv og levned sættes på spil.
Nørrebro lider bl.a. under fejlslagen integration. Der er samlet for mange ikke-vestlige indvandrere, der for en betydelig dels vedkommende aldrig bliver integreret i det danske samfund. Det eneste rigtige er at hjælpe de uintegrerbare hjem til deres oprindelseslande, så må de starte forfra der. I DF har vi med paradigmeskiftet lagt op til, at flygtninge skal hjem efter endt konflikt i hjemlandet, hvilket er en indsats vi vil skærpe efter valget, hvis vi får magt til det. Vi må simpelthen have nye boller på suppen ift integrationen, da alt for mange er kommet til Danmark, der ikke vil os det godt – og en del af dem fylder voldsomt negativt på Nørrebro.