Samtidig med, at den københavnske handicappolitik ligger i ruiner, den sociale hjemmepleje er skandaleramt, væresteder lukkes unødigt, der mangler flere fritidstilbud til de udviklingshæmmede, der er behov for flere hjemløsepladser til de unge, der er skåret ned på aktiviteter på plejehjem, så fremsætter “styret” på Københavns Rådhus, forslag om at bruge mere end fem millioner kroner til intetsigende og DJØF-udarbejdede forslag, om at indrage de københavnske borgere i dialog med politikerne.
Forstå mig ret, jeg har intet imod borgerindragelse. Tværtimod. Men, vi har i forvejen landets suverænt dyreste ordning. Københavnske lokaludvalg koster næsten 60 millioner kroner om året og dertil kan lægges, de mere end 100 ansatte PR-medarbejdere og spindoktorer, som efterhånden ofte fungerer, som de enkelte borgmestres partistab.
Nærmest sammenlignelig med Statsminister Mette Frederiksens (S) toprådgiver. Der er mere fokus og prestige i at slå endnu et slag for borgerindragelse. Derimod er der ingen prestige i at sætte fokus på en kraftig genopretning af et socialområde, som er i pinlig forfatning. Det nye Overborgmester og DJØF-forslag koster mere end fem millioner kroner.
Jeg foreslår, at dette beløb bruges til udbedring af mange års pengemæssig “misrøgt” på overnatningspladser til hjemløse i vinterkulden og til genåbning af de væresteder for psykisk syge, som desværre blev lukket. Og jeg tror også de fem millioner kroner kan rumme forbedring af de hjerneskadedes behandlingstilbud. Når de sociale huller er fyldt ud, så kan vi sagtens se på bedre borgerindragelse. En oplagt tanke kan være, at se kritisk på, hvordan alle 60 millioner kroner til lokaludvalgene egentlig kommer borgerne til gavn i relation til borgerindflydelse.
Der er i København brug for et socialt politisk oprør og opgør. Det starter torsdag den 22/8 på mødet i Københavns Borgerrepræsentation.