I Berlingske har udspillet sig en disputs mellem Israels ambassadør Benny Dagan og Politiken. Den Israelske ambassadør er stærkt bekymret over Politikens bidrag til den antisemitiske fremmarch, som er tydelig på især venstrefløjen i hele Europa. Således suspenderede det britiske Labour-parti på et tidspunkt deres fhv. formand Jeremy Corbyn pga hans antisemitiske synspunkter. I år har de suspenderet syv folkevalgte af samme årsag.
På Dagbladet Politiken benægter man alt. Man er blot kritisk over for det, som man kalder Israels besættelser. Men Politikens journalistisk chefredaktør Anne Mette Svane, der svarer ambassadøren, glemmer altså, at Politiken selv bidrager og ikke bare dækker journalistisk.
Således valgte Politiken i 2019 at bringe ”Dagens Tegning”, hvor den moderne israelske stat får skyld for ”etnisk udrensning”. Slår man etnisk udrensning op, så hedder det i Gyldendals Store Danske: ”fordrivelse eller fysisk udslettelse af bestemte etniske grupper fra en stats eller andre etniske gruppers side. Se også folkedrab”.
Medier kommer til at puste til jødehadet, når de bringer en tegning, som er åbenlys antisemitisk.
Ind i mellem kunne man så ønske, at medierne forsøgte sig med at være afbalancerede. Det gør de måske også. Men de lykkedes ret dårligt. Hvor er f.eks. artiklerne i Politiken, der går hårdt til Hamas og har hovedfokus på de vilkårlige arrestationer Hamas står bag. Eller hvordan Hamas finansierer de tusindvis af raketter, der slog Israelere ihjel. Eller hvorfor Ægypten – og ikke kun Israel – har en ret lukket grænse ind til Gaza. Eller hvorfor konflikten er voldsom i Gaza, men ikke på Vestbredden. Hvad med at gå kritisk til påstandene om apartheid i Israel. Man ved vist meget lidt om apartheid, hvis man tror dagens Israel kan sammenlignes. Det arabiske parti Raam støtter den nye israelske regering. Hvor apartheid-agtigt er det?
Politiken trænger til at gøre op med deres antisemitiske flirten – præcis som det britiske Labour parti forsøger at gøre det.