Vores stats-tv satte for nylig fokus på den danske folkeskole, hvor et stigende antal børn har brug for specialundervisning. Eller fokus er vist så meget sagt, for visse emner rører DR ikke ved, der kradses blot lidt i overfladen.
DR viser kun etniske danskere ved den slags historier. Der manipuleres som altid, og dermed skaber de et falsk billede af virkeligheden – hvilket nok også er hensigten. Alt, der peger på noget negativt om den muslimske indvandring, og hvad deraf følger af problemer, bliver der lagt et tætsluttende låg på.
Mainstream-medierne er dygtige til at sløre det, de ikke mener, at befolkningen har brug for at kende til. Dermed bringer de kun halve sandheder, og vel at mærke kun dem, som de selv har besluttet er sandheder.
For hvorfor bliver vores børn dårligere? Hvorfor har de det ikke godt? Og hvad er årsagen? Det skal man dog ikke forvente, at DR’s røde journalister vil grave i, de kunne risikere at nærme sig et så sprængfarligt emne som voldelige ballademagere fra Mellemøsten og Afrika, der ødelægger tilværelsen for vores børn både i og udenfor skolen.
Det er den sædvanlige historie om elefanten i rummet, som ingen kan få øje på og da slet ikke at tale om af angst for udskamning eller det, der er værre.
Alt, der berører konsekvenserne af islams ødelæggende indflydelse på vores samfund, må ikke nævnes i vores skatteyderbetalte stats-tv. Problemet får blot lov til at vokse. Hvornår bliver elefanten i rummet så omfangsrig, at den eksploderer.
Der kommer et stigende antal børn i den danske folkeskole, som ikke hjemmefra lærer, hvordan man opfører sig i et civiliseret samfund – heller ikke i skolen. De er støjende og laver uro, hvilket ikke er gavnligt for de elever, der har brug for ro for at kunne modtage undervisning.
Samtidig har disse børn med hjemmefra negative følelser overfor os danskere, og det går så ud over vores børn, som overfaldes og trues af sådan en flok unge bøller, hvilket kan give ethvert barn ondt i maven.
Det er de samme børn/drenge, helt ned til 8-årsalderen, der får lov til at rende ude til sent om natten i stedet for at passe deres sengetid. Enhver kan forestille sig, hvor friske og modtagelige de er for undervisning den følgende dag – hvis de da overhovedet møder op.
Det er så også de samme drenge, der ikke får en uddannelse og i stedet ernærer sig ved kriminalitet – hvad vores overfyldte fængsler kan dokumentere.
Troede politikerne virkelig, at deres eksperiment med multikultur ville ende med en rosenrød slutning, hvor alle levede lykkeligt sammen til deres dages ende?
Politikerne spiller hasard med vores børns fremtid, og regningen for deres hasardspil bliver ved med at vokse, mens chancen for gevinst bliver stedse mindre. Og imens bruger de masser af tid og ressourcer på lappeløsninger.
Og politikernes egne børn? De går naturligvis i privatskole.