Den 6. jan. 2020 var op imod 1 million Trump-tilhængere samlet i Washington DC for at vise deres støtte til Trump og demonstrere mod Kongressens endelige konfirmering af Joe Biden som landets nye præsident. Om formiddagen holdt Trump en tale til sine tilhængere, hvori det centralt hed: ”Jeg ved at alle her snart vil gå over til kongresbygningen for FREDELIGT og patriotisk at lade jeres STEMMER høre”.
Ifølge Demokraterne og de republikanske ”Never-Trumpers” opildnede Trump med sin tale sine tilhængere og fik dem til voldeligt at angribe kongresbygningen for at omstyrte demokratiet og genindsætte ham. Men, som det fremgår af citatet ovenfor, var der tale om det modsatte. Det var en demokratisk ytring Trump kom med, ikke en opfordring til vold og revolution, idet han udtrykkeligt sagde ”fredeligt” og ”lade jeres stemmer høre”.
Demokraterne var (og er) imidlertid så sygeligt inficerede af hadet til Trump og hans tilhængere, at de er parate til at gøre hvad som helst for at sikre, at han for tid og evighed holdes fra magten og for at dæmonisere hans tilhængere som lede racister (”white supremacists”) og kriminelle anti-demokrater. I denne had-befængte ånd har Demokraterne nedsat en komité. Dens medlemmer, syv demokrater og to Never-Trumpers, er egenhændigt udpeget af den Trump-hadende olding, Demokrat og leder af Repræsentanternes hus, Nancy Pelosi. Siden valget i 2016 har de ni udvist et eksorbitant Trump had. Ingen løgn og ingen defamerende bagvaskelse har været for stor eller for lille for dem. Komitéens formål er ikke at finde svar på, hvad der reelt skete den 6. jan. Nej, komitéen har på forhånd erklæret Trump skyldig. Formålet er derfor at opfinde / fremmanipulere et eller andet, der på en eller anden måde kan bruges som bevismateriale i denne, Demokraternes, skueproces.
I det hele taget er løgnen Demokraternes og mainstreammediernes vigtigste våben i kampen mod Trump, hvilket følgende giver et indtryk af: For at sikre ro og orden 6. jan. besluttede og undertegnede Donald Trump den 4. jan. en deklaration, hvorefter 20.000 tropper fra Nationalgarden skulle sættes ind i DC, hvis nødvendigt. Myndigheden til at give grønt lys for anvendelsen af tropperne var dog ikke Trumps alene. Også Nancy Pelosi og DCs borgmester, Demokraten Muriel Bowser, skulle undertegne. Det ville de ikke! I et brev den 5. jan. skrev Bowser således til Trump: ”For at udtrykke mig helt klart, så anmoder District of Columbia ikke om føderale styrker og afviser enhver indsættelse af samme, hvis det er planen.” (Appendix C, DOD IG Report on January 6.).
Pelosis, Bowsers, Demokraternes og mainstream mediernes fortælling er dog en helt anden. Ifølge denne nægtede Trump at stille Garden til rådighed og det var derfor hans skyld, at man ikke kunne afværge demonstranternes indtrængen i kongresbygningen. Et mere konkret indtryk af denne kæmpeløgn får man f.eks., når Jesper Steinmetz, TV2’s lystløgner i Washington, på sin TV2 blog (d. 6/1-2022) skriver ”Ligeledes var det påfaldende, at der ikke var et eneste medlem af Nationalgarden eller andet militær til stede, hvad der normalt ville være, når så store folkemængder er samlet i Washington. (…) Det var jo præsidentens egne venner, der kom til byen, så Trump mente ikke, at det var nødvendigt at militarisere en folkelig begivenhed.”
Indtil den 13. jan. i år, dvs. mere end et år efter det, Demokraterne kalder oprørsdagen (”Insurrection-day”), havde komitéen endnu ikke tiltalt nogen efter den amerikanske lov om oprør (§2383”Rebellion and insurrection” og §2384 ”Seditious conspiracy”), men nok en masse – 738 personer – for mindre forseelser, som f.eks. ulovligt ophold på Capitol Hill (”trespassing”). Både Demokrater og Republikanere fandt dette dybt kritisabelt. Demokraterne, fordi de gerne ville se Trump-tilhængernes blod og Trumps hoved på et fad. Republikanerne, fordi de så det som en bekræftelse på, at komitéen og dens formål var falsk. Kritikken kulminerede da den republikanske senator, Mike Lee, under en senatshøring (d. 11/1) spurgte USA’s vicejustitsminister, Matthew Olsen: ”Er nogen blevet sigtet for oprør efter den 6. januar?” Olsen svarede:
“Jeg har ikke viden om, at nogen skulle være blevet sigtet for den specifikke forbrydelse (oprør) (…) Det har jeg simpelt hen ikke nogen viden om”.
Det så trods alt for mærkeligt ud, at FBI/Justitsministeriet ikke havde nogen sigtede for ”insurrection”, når man jo kalder det ”insurrection day”(!), så nu gik det pludselig stærkt. I løbet af 48 timer (d. 13/1) havde FBI sigtelser klar mod 11 personer for konspiration til oprør (”seditious conspiracy”). Men som det hedder med et gammelt fyndord, så er hastværk lastværk og meget tyder på, at FBI ikke har noget sikkert grundlag at sigte de 11 på. Eksempelvis fremstilles en af de sigtede, Thomas Caldwell, i FBIs anklageskrift som en dødsensfarlig militant oprørsleder, der den 6. jan. trængte ind i kongresbygningen sammen med en gruppe af blodtørstige oprørere for med magt at styrte den amerikanske regering. Virkelighedens Caldwell matcher dog ikke just FBIs beskrivelse. Han er således en 70 år gammel, pensioneret og svagelig bedstefar. Han er delvis invalideret af en alvorlig ryglidelse. Han har svært ved at gå og må støtte sig til en krykke. Ifølge Caldwell og hans hustru var de ikke i kongresbygningen den 6. jan., hvilket FBI påstår, at Thomas Caldwell var. Ja, Caldwell og hustru siger, at de end ikke var på området omkring bygningen, Capitol Hill.
Selv synes FBI ikke at have helt rent mel i posen. Således er der noget, som tyder kraftigt på, at bureauet havde agenter og/eller informanter den 5. og 6. jan., som skulle opildne demonstranter til at trænge ind kongresbygningen. En mand ved navn Ray Epps er mistænkt for at være en sådan agent/informant. Epps kan ses på et utal af videoer optaget den 5. og 6. januar, hvor han opfordrer demonstranterne til at trænge ind i kongresbygningen, herunder synes at koordinere begivenhederne sammen med andre mistænkte. Han er også med helt i front, da 30-40 personer skubber 5-10 betjente til side, fjerner de første afspærringer og løber op mod kongresbygningen. På trods af masser af dokumentation for Epps opfordringer til ulovlig indtrængen i kongresbygningen og hans fysiske deltagelse i rallyet på Capitol Hill, er han mærkværdigvis ikke blevet sigtet og er altså ikke blandt de 11, som FBI i hast fik sigtet den 13. januar.
I relation til FBI og Ray Epps udspilledes følgende mellem senator Ted Cruz (R) og adm. vice direktør i FBI, Jill Sanborn, ved en kongreshøring den 11. jan. i år. Cruz: “Deltog FBI- agenter eller informanter aktivt i begivenhederne 6. januar?” Sanborn: “Det kan jeg ikke svare på”. C: “Begik FBI-agenter eller informanter voldelig kriminalitet 6. januar?” S:“Det kan jeg ikke svare på”. C: ”Opmuntrede og tilskyndede FBI-agenter eller informanter aktivt til voldelig kriminalitet den 6. januar?” S:“Det kan jeg ikke svare på”. C:”Fru Sanborn – hvem er Ray Epps?” Pause. S: ”Jeg har hørt om ham, ehh, jeg har ikke nogen specifik baggrundsviden om ham”. C: ”Den 6. januar kan man se Epps hviske noget til en person og 5 sekunder senere går denne person til angreb på politiets afspærringer. Tilskyndede Epps folk til at fjerne afspærringerne?” Lang pause på 7 sekunder. S: “Ligesom med de andre spørgsmål kan jeg ikke besvare dette”.
Ret beset burde det have været den nemmeste sag i verden for FBI’s adm. vicedirektør at svare et indlysende: ”Nej” til alle senatorens spørgsmål – måske ovenikøbet med den tilføjelse, at spørgsmålene var absurde/latterlige. Den nemmeste sag i verden, ja, altså hvis vicedirektøren havde rent mel i posen! Ellers var det nøjagtigt lige så svært som det forekom – ikke mindst da vicedirektøren svarede under ed, som tilfældet jo er ved en kongreshøring.
Biden regeringen, FBI, Demokraterne og mainstreammedierne påstår, at Trump tilhængerne er dødsensfarlige, voldsekstremistiske, racister og anti-demokrater, som den 6. jan. 2021 voldeligt ville omstyrte demokratiet og indføre en Trump inspireret fascistisk stat à la Nazi-Tysklands. Men hvis det virkelig havde været tilfældet, hvorfor medbragte og brugte disse dødsensfarlige og voldsekstremistiske Trump tilhængerne så ikke skydevåben? Det er en borgerret i USA at eje skydevåben, så det ville have været lige til at bevæbne sig, og en revolutionær voldsekstremist ville næppe have holdt sig tilbage.
Biden regeringen, FBI, Demokraterne og mainstreammedierne kalder også Trump-tilhængerne for terrorister (”domestic terrorists”) og i forlængelse af begivenhederne den 6. jan. fremlagde USA’s efterretningstjenester in juni 2021 en rapport, hvor konklusionen er, at den største terrortrussel mod USA ikke mere er islamisk terrorisme, men en hjemlig politisk ekstremisme. Altså våbenløse amerikanere, der smed papir på gulvet i kongresbygningen og satte sig i Nancy Pelosi’s stol er i Demokraternes Amerika farligere end islamiske terrorister, der myrder, lemlæster og ødelægger for milliarder af dollars! – Ja, go’daw do!
Efterplaprende ovennævnte rapport har USAs i særklasse mest inkompetente præsident nogensinde, Joe Biden, flere gange udtalt, at ”white supremacy er den mest dødelige indenlandske trussel i USA”. Kan man kalde Biden inkompetent, så kan man ikke sige det samme om vicepræsidenten, Kamala Harris. Det ville være alt for smigrende! Hun er – i vicepræsident sammenhæng – et stort rundt nul! Hun er fuldstændig blottet for personlig autencitet, som vice-præsident har hun endnu til gode at fremsætte et reflekteret ræsonnement, hun er ignorant og hun griner falsk og idiotisk, når hun ikke kan besvare helt elementære spørgsmål. Den 6. jan. holdt hun en tale, hvor det centralt hed: ”Nogle dage / datoer giver ekko gennem historien (…) Datoer der ikke bare optager en plads i vore kalendere, men i vores kollektive hukommelse: Den 7 december 1941 (Pearl Harbor), den 11. september 2001 (”Nine-eleven”) og den 6. januar 2021”.
At sætte lighedstegn mellem den 6. jan. og de to andre begivenheder er grotesk fordummende, hvilket følgende taler sit eget tydelige sprog om: Den 6. jan. trængte nogle få hundreder våbenløse demonstranter spontant ind i kongresbygningen. En person – 1- blev dræbt (en kvindelig Trump-tilhænger, Ashli Babbit, blev skudt af politiet), nogle ruder blev knust og papir smidt på gulvet. Angrebet på Pearl Harbor var et nøje planlagt og målrettet militært angreb på den amerikanske stillehavsflåde. 2.402 personer blev dræbt og 15 krigsskibe og 188 fly blev tilintetgjort. ”Nine-eleven” var et nøje planlagt og målrettet terrorangreb på USA. 2.977 blev dræbt og Tvillinge-tårnene (Twin Towers) totalt smadrede.
Sjovt nok havde Kamala Harris intet problem med at støtte Black Lives Matter (BLM) og Antifa’s voldelige optøjer, som hærgede USA i perioden maj 2020 frem til præsidentvalget i november samme år. Samlet blev op imod 3.000 betjente sårede, 25 mennesker blev dræbt, retsbygninger og politistationer blev angrebet, vandaliseret og nedbrændt, butikker og forretninger blev smadrede og udplyndrede og mange små private næringsdrivende mistede alt, hvad de havde. Økonomisk løb skaderne op i mere end 2 milliarder dollars (ca. 13 milliarder danske kroner!). Under optøjerne udtalte Harris om Antifas og BLMs vold og hærgen: ”De kommer ikke til at stoppe. Så tag jer i agt (…) De vil ikke stoppe før valgdagen i november (…) De vil ikke slække på optøjerne og det skal de ikke!” (“The Late Show”18/6-2020). På Twitter (4/6-2020) anmodede hun ligeledes folk om at sende penge, så man kunne kautionere for ”fængslede demonstranter”.
Det er altså ikke volden, der er afgørende for Kamala Harris, men hvem der står bag den. Det samme gælder for Joe Biden, Demokraterne, for landets politiledelser, retssystemet og FBI. Derfor er 95 procent af sagerne mod Antifa- og BLM-folk (= Demokraternes vælgerbase) fra sommeren 2020 da også uden videre frafaldet og voldsmændene sat på fri fod (Guardian, Analyse, 17/4-21).
Falskhed og løgne er det, Demokraternes og mainstream mediernes fortælling om den 6. jan. 2020 er omgærdet af og bygger på. Komitéen, hvis medlemmer er Trump-hadere og – i relation til Trump – patologiske storløgnere, er en skændsel. Dens to formål 1) at få Trump dømt som leder af et oprør, der skulle fjerne demokratiet, og 2) at dæmonisere hans tilhængere som racister/white supremacists, er skandaløse. Dens omvendte ”juridiske” tilgang, dvs. først afgørelsen af skyldspørgsmålet og dernæst forsøget på at opfinde/fremmanipulere et eller andet, der kan gøre det ud for beviser, er i stik modstrid med moderne vestlig retspraksis. Ifølge denne skal beviserne, som bekendt, foreligge før, man kan fælde dommen. Til gengæld matcher Demokraternes retspraksis fint den, som middelalderens inkvisition benyttede sig af. – Something is rotten to it’s core in the once so great state of America!