Selvom statsministeren står frem på fjernsynet og taler om “klejner, vaniljekranse og brunkager” og om julens mening (det har ikke noget med Jesus at gøre), er Aia Fog utilfreds.
Igen og igen siger Mette Frederiksen, at selvom hun havde vidst, at der ikke var hjemmel til at slå landets mink ihjel, så var udfaldet blevet det samme: hun havde alligevel lukket minkerhvervet – af hensyn til ”folkesundheden”.
Grundloven må altså vige, hvis statsministeren vurderer, at der er mere tungtvejende hensyn.
COVID, som har fået Frederiksen til at ophæve grundloven, er efter sigende en ubehagelig sygdom, som næsten ingen dør af. Men hvad med mentale forstyrrelser, der jo kan være nok så plagsomme?
Det tog man hånd om i Sovjetunionen, hvor kritik blev defineret som en sindssygdom, der krævede indlæggelse på psykiatriske hospitaler.
I Danmark er vi mere fodslæbende. Selvom det allerede for 50 år siden blev fastslået, at islam er en velkommen berigelse, og at danskerne ikke har nogen særlig ret til landet, er der fortsat enkelte tosser, der mener noget andet. Til skade for folkesundheden.
Flere europæiske stater er ved at rette op på denne utålelige tilstand med love, der forbyder islamkritik.
Med alle de klejner, hun skal have bagt, når statsministeren det næppe på denne side af jul. Men så da først i det nye år.