Jeg er en af de kritikere af masseindvandringen fra den tredje verden, der endnu ikke har skrevet om massakren i den new zealandske by Christchurch, hvor 50 muslimer blev myrdet under fredagsbønnen og lige så mange såret.
Terroristen Brenton Tarrant fortjener at dø i fængsel. Jeg går ikke selv ind for dødsstraf, men havde der stadig været den mulighed i New Zealand, havde Brenton Tarrant stået forrest i køen. Havde jeg været vidende om hans uhyggelige planer, havde jeg meldt ham til politiet, som jeg ville og vil gøre det, hvis jeg skulle få information om, at nogen havde til hensigt at udføre en morderisk og terroristisk gerning, hvor terror netop har til hensigt at skræmme så mange som muligt af de overlevende, som dens væsen er.
Det er indlysende, at der i et tilfælde som det i New Zealand ikke bør være noget ”men” overhovedet. Det bør aldrig hedde noget i stil med, at ”det er da forfærdeligt, men…”. Det er forfærdeligt. Punktum. Nok så megen desperation over masseindvandringen fra den tredje til den vestlige verden kan aldrig berettige massemord på uskyldige mennesker.
Jeg har ikke skrevet om denne terror før nu, og jeg indrømmer, at jeg oprindeligt ikke havde tænkt mig at gøre det. Jeg har i mere end ti år deltaget i den offentlige debat, og jeg har aldrig opfordret til vold eller betjent mig af dette ulovlige middel. Det er derfor oplagt, at jeg ikke er ramt som en art moralsk medskyldig i den grufulde handling i Christchurch i New Zealand.
Det er imidlertid gået op for mig, at en del af mine politiske modstandere forsøger at bruge terrorhandlingen i Christchurch til at lave en direkte kobling mellem terrorhandlinger begået af hvide racister på den ene side og højreorienterede/nationalkonservative kritikere af masseindvandringen på den anden side. Her er blandt mange, hvad Adam Holm – engang DR2 Deadlines dygtigste vært, i dag en krydsning mellem Det Radikale Venstre og politisk korrekthed fra Helvede – skrev i Altinget:
”Volden forklares som en afvigers desperate og syge handling, ikke som del af et politisk og ideologisk kontinuum. Glem, at etablerede og fremadstormende politiske partier som Fidesz i Ungarn, Alternative für Deutschland, Nye Borgerlige og Lega i Italien mener omtrent det samme om indvandring og islam som gerningsmanden.”
Bemærk den med ”som del af et politisk og ideologisk kontinuum”. Adam Holm er af den opfattelse, at der kun er gradsforskelle mellem terroristen Brenton Tarrant og f.eks. undertegnede. Ordet ”kontinuum” bruger man kun, når man vil sætte nogen – f.eks. kritikere af masseindvandringen – og nogle uhyrligheder, i dette tilfælde terroristen fra Christchurch, på omtrent samme moralske stade.
Adam Holm tilhører det betydelige hold af meningsdannere, der reelt ville foretrække, at radikale kritikere af indvandringspolitikken gennem 36 år – siden 1983 – de facto bliver bragt til tavshed.
To ting til opklaring: Når jeg bruger ordet ”radikal” om kritikere som mig selv, skyldes det, at jeg og andre ved, at den nuværende politik med sikkerhed vil bringe det danske folk i mindretal, hvis denne politik fortsættes. Og når jeg bruger begrebet ”de facto”, er det, fordi jeg godt ved, at Adam Holm og andre sådan set og på en måde er tilhængere af ytringsfrihed. De vil ”bare” gerne fortælle deres venner og den almindelige omverden, at vi er en slags Brenton Tarranter in spe, mindst som nogen, der bare venter på at ophidse den næste racistiske galning til at begå terrormord på muslimer.
Terrorangrebet i Christchurch var en vederstyggelighed og kan hverken undskyldes, minimeres, bortforklares eller retfærdiggøres. Det kan terrorangreb pr. definition ikke. Færdig.
Men Adam Holm og ligesindede har en dagsorden, der reelt vil undergrave ytringsfriheden, når de sætter f.eks. mig på et kontinuum, hvor endestationen er massemord.
Uæren hermed være givet til Adam Holm. Æret være de myrdede i de to moskeer i Christchurch.