I mange år har skiftende regeringer talt om, at danske universiteter skal være i verdensklasse. Men det er kun ønsketænkning. En socialdemokratisk taberkultur har nemlig medført, at for mange ukvalificerede optages på universiteterne, fordi for mange ukvalificerede kommer i gymnasiet. Og det skyldes igen, at undervisningsniveauet er for lavt i folkeskolen.
80 pct. bør ikke optages på universiteterne
Universiteterne er blevet ødelagt af, at man i årevis har optaget fagligt svagt funderede ansøgere, som hverken har begavelse, basale kundskaber eller selvdisciplin til at gennemføre et universitetsstudium. Tilgangen af nye studerende på de videregående uddannelser er steget fra 14.000 i 2005 til 65.000 i 2018. Med de voldsomt stigende tal in mente er det en selvfølge, at det faglige niveau falder i takt med, at flere fagligt uegnede studerende optages.
Man vurderer, at maksimalt 20 pct. af en ungdomsårgang bør tage en videregående uddannelse. I 2017 steg frafaldet på universiteterne til 35 pct. fra 29 pct. i 2014. Omkring 8 ud af 10 studerende skifter til en anden uddannelse.
Af en spørgeskemaundersøgelse blandt mere end 10.000 førsteårsstuderende, der er foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), svarede 23 pct. af de studerende, at de i høj eller i nogen grad ”ofte er flov over, at jeg ikke kan tilegne mig selv simpelt stof på uddannelsen”. Hver fjerde studerende begynder altså sit studieliv med en oplevelse af utilstrækkelighed og af at burde vide mere, end tilfældet er.
Masseuniversitetet fortsætter sin sejrsgang
Fra politisk side bliver universiteterne målt på, hvor mange studerende de får gennem systemet. Ledelserne er derfor mere optaget af at optimere institutionernes økonomi end at varetage samfundets interesser, for taxametertilskud til universiteterne bevilges på baggrund af antallet af færdiguddannede dimittender.
Fokus på universiteterne er ganske logisk på at få så mange halvstuderede røvere igennem så hurtigt som muligt ved at sænke beståelseskravene og give relativt højere karakterer for en relativt mindre krævende præstation som følge af et væsentligt reduceret pensum.
Resultatet er, at når rådgiverbranchen vurderer de nyuddannede, er tilbagemeldingen, at de mangler kompetencer og forretningsforståelse, og evner ikke at bruge deres viden fra studiet i en erhvervskontekst. Knap 30 pct. af virksomhederne siger, at de nyuddannede mangler kernefaglig viden. Det gælder bl.a. ingeniører, jurister og kandidater fra handelshøjskolerne.
Tant og fjas i stedet for faglighed
Uddannelsessystemet rammes med jævne mellemrum af nye udokumenterede pædagogiske teorier, som vinder gehør blandt røde reformpædagoger og embedsmænd. Resultatet er nedtoning af faglighed til fordel for tant og fjas som f. eks. det nye fag ”Beyoncé, køn og race”, som er lanceret på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. 75 studerende begyndte på faget i september 2017. Politikerne har nemlig bestemt, at Danmark har brug for 75 universitetsuddannede Beyoncé-eksperter.
Danske ansøgere er EU’s dummeste
Selv om Danmarks uddannelsessystem er i dyb krise, anlægger de fleste politikere, embedsmænd og opinionsdannere et nationalt tunnelsyn og vrøvler om dansk uddannelse i verdensklasse. Som f. eks. Henrik Funder, formand for DJØF Privat, der i ramme alvor mener, at ”grundet vores fantastiske uddannelsessystem og hele den almene dannelse og viden, det bygger på, har vi som danskere en fantastisk logisk sans, som vi er verdensmestre i”.
I EU har man et andet syn på danskernes logiske sans. I 2012 bestod ingen af de 357 danske ansøgere den adgangsprøve, der kræves for at få et job i Bruxelles. I 2014 bestod kun en enkelt ud af 273 danske ansøgere prøven, som bl.a. indeholder en række logiske computertests, der kan minde om en intelligenstest fra Mensa. Det er den del af prøven, der sorterer så godt som alle danskere fra. I EU-systemet, hvor man kræver solid faktuel viden og ikke holdningsbaseret plidderpladder, er danskerne kendt som EU’s dummeste.
Forgæves jagt på Nobel-priser
De skiftende regeringers mål er at skærpe dansk forskning internationalt, satse på eliten og jagte nobelpriser. Reel forskningsfrihed og uvildighed kræver imidlertid ansættelsestryghed og sikre økonomiske forhold. Det har man ikke i det danske universitetssystem i dag.
Forskere bliver fyret i sparerunder eller hvis de kommer på kant med ledelsen eller ytrer noget kontroversielt. Det danske system med løse ansættelser og fokus på evnen til at skaffe bevillinger fra eksterne aktører fremmer ukontroversiel forskning og rummer incitamenter til at farve forskningsresultaterne i en ”politisk korrekt” retning.
Intet under, at Danmark er endt som nr. 24 ud af 28 lande i en nylig undersøgelse af europæiske landes universitetssystemer og deres implementering af UNESCOs anbefalinger. Det er særligt manglen på jobsikkerhed og den tilsvarende mangel på beskyttelse af forskningsfrihed, der trækker Danmark så langt ned på listen.
Langt nede på de internationale ranglister
Hvert år udarbejder Times den prestigefyldte rangliste ”World University Ranking”, hvor universiteter fra hele verden bedømmes på en lang række parametre såsom undervisning, forskning mv.
På listen for 2019 ligger fire danske universiteter: KU (nr. 116), Aarhus Universitet (nr. 123), DTU (nr. 163) og Aalborg Universitet (nr. 194).
I europæisk sammenhæng er det påfaldende, at 43 europæiske universiteter, herunder 2 svenske og et finsk, rangerer højere end KU, som er nr. 116.
Der er vist ingen, der kan være i tvivl om, at det varer meget længe, før danskernes drømme om universiteter i verdensklasse går i opfyldelse.
Denne klumme er opdateret med de seneste tal vedr. frafaldet på universiteterne, som Børsen bragte den 30. okt. 2018.