Den ledende LA-politiker har gennem længere tid gjort opmærksom på universiteternes politiske ensretning, som betyder, at man ikke bliver til noget i humanistiske eller samfundsvidenskabelige fag, hvis ens forskning antaster venstrefløjens verdensbillede.
Ikke mindre end 3.241 forskere (dem er der åbenbart mange af) protesterer heftigt mod Folketingets opfordring til at universiteterne holder sig til den hidtil gældende definition på videnskab – nemlig at videnskab ikke er videnskab, hvis den bliver et forsvar for politiske holdninger.
Til de tusinder af forskeres undskyldning tjener, at de befinder sig i en institution, hvor venstreorientering ikke betragtes som et særligt synspunkt, men som hævet over meninger. Altså som det normale og indiskutable. Hvorfor enhver, der bevidst eller ubevidst anfægter den rådende konsensus, har dømt sig selv ude.
Men det var ikke ideen med at have universiteter. Idealet var, at forskerne frit skulle kunne forske – uanset hvad deres forskning førte frem til, og hvilke konklusioner andre måtte drage af deres resultater.
Jeg skal ikke gøre mig til talsmand for Henrik Dahl (det vil han givetvis have sig frabedt), men det er sådan jeg opfatter hans holdning.
Det gør Henrik Dahl til en farlig mand, for han forfægter et ideal, der for et par generationer siden var grundlaget for statussen som akademiker – og grunden til, at universitetet nød bred anseelse.
Det er fuldt forståeligt, at denne oprører er hadet på Politiken – og det skal han have tak for.