Den 6. januar skal præsidentvalget formelt afgøres, men USA er rystet i sin grundvold og alt kan ske.
Den 24. oktober 2020, 10 dage før præsidentvalget, sagde en svindelbevidst og sejrssikker Joe Biden: “We have put together, I think, the most extensive and inclusive VOTER FRAUD organization in the history of American politics”! Joe Bidens således udtalte vidnesbyrd om Demokraternes valgbedrageri matchede helt Trump-rådgiveren Peter Navarros gennemgribende analyse (den 17/12) af præsidentvalget, hvor han bl.a. konkluderede: ”Mønstre af uregelmæssigheder og fusk var så konsekvent forekommende på tværs af de 6 svingstater, at der må have været tale om en koordineret strategi hos Demokraterne!”
Enhver der har fulgt med i amerikansk politik ved, at præsidentvalget 2020 har været intet mindre end en katastrofe, ikke bare for USA, men for demokratiet. Det er således ikke kun Joe Biden, som kender til, at der har været tale om valgsvindel i så gennemført og i så omfattende en skala, at det kan få selv den mest forhærdede diktator i den værst tænkelige bananrepublik til at blegne af misundelse.
Beviserne for valgsnyd er legio. Der er tusinder af edsaflagte vidnesbyrd (udsagn med strafansvar på 5 års fængsel) om valgsnyd, herunder fusk med de elektroniske valgsystemer. Samlet set løber dette op i millioner af falske stemmer, som Biden har fået. Alligevel forsøger mainstreammedier og anti-Trump politikere både i USA og resten af den vestlige verden at verfe enhver tale om valgsnyd væk, herunder at hjernevaske deres befolkninger til at tro deres løgne. De fastslår uden at blinke, at præsidentvalget 2020 er det reneste valg nogensinde i USA’s historie (sic!). De afviser ligeud de tusinder af beviser, og siger, at der ikke er nogen beviser! Og de afviser ligeud de 75 millioner amerikanere, der stemte på Trump, og fremstiller det, som om påstandene om valgsnyd kan isoleres til noget, som Trump og nogle få støtter har opdigtet, fordi de ikke kan tåle at tabe! De afslører dermed sig selv, ikke som de gode demokrater, de vil bilde alle og sig selv ind, de er, men som deciderede anti-demokrater. De afslører, at, når det kommer til stykket, så er al deres selvgode tale om tolerance og lighed en kæmpeløgn. De er nøjagtigt lige så intolerante og totalitære som lederne er det i Kina, Rusland, Nordkorea og i alle andre stater af samme tilsnit.
Følgende citat hentet fra “Independent”, den 2. januar inkarnerer på glimrende vis den samlede stand af vestlige mainstreammediers og Trump-hadende politikers ensrettede og anti-demokratiske måde at forholde sig til præsidentvalget på: ”The outgoing president has refused to concede the election and made a string of false and debunked claims about election fraud in battleground states. These false claims have been rejected of judges across the country, and Mr. Trump and his backers have not provided any evidence to back their many discredited lawsuits” .
Jeg har i tidligere klummer nævnt store dele af den grove valgsnyd, Demokraterne begik under selve valghandlingen og i dagene efter, men har ikke været omkring de uregelmæssigheder, der foregik forud for valget og som lagde rammerne for særligt svindlen med brevstemmer. Følgende er derfor en kort fremstilling, der med grundlag i staten Pennsylvania, eksemplificerer, hvorledes svingstaterne Georgia, Wisconsin, Nevada, Michigan, Arizona og altså Pennsylvania alle (i forskellig grad) brød med den amerikanske konstitution (grundlov), da de tilrettelagde valgafholdelsen for 2020.
Det hedder i konstitutionens artikel 1, paragraf (”section”) 4, klausul 1: ”Delstaternes lovgivende forsamling (“Legislatures”) bestemmer tid, sted og modus for afholdelse af valg.” Dvs. at det alene er den lovgivende forsamling, der kan give love og ændre gældende love, ligesom dette gælder for det danske folketing. For at undgå magtmisbrug er delstaterne, herunder altså Pennsylvania, konstitutionelt ordnet efter princippet om magtens tredeling i en lovgivende, dømmende og udøvende magt, ligesom i Danmark. Men op til valget brød ledende institutioner og personer i Pennsylvania i tre tilfælde med artikel 1 og dermed med selve grundstenen i enhver form for vestligt demokrati, tremagtsdelingen:
1)Ifølge Pennsylvanias valglov er der fastsat én – 1 – dag til valghandlingen, der skal afsluttes kl. 20 (8 pm). Denne lov tilsidesatte delstatens højesteret, da den gav grønt lys til, at præsidentvalget måtte strække sig over yderligere tre dage, hvorfor valghandlingen først sluttede endeligt fredag den 6. november kl. 17 (5 pm). Altså et direkte brud med magtens tredeling og konstitutionen.
2) Det er vedtaget af den lovgivende forsamling, at hver brevstemme (”absentee vote”) skal have vælgerens underskrift, som så skal verificeres af valgstedet (”signature verification”). Denne lov så statssekretæren, Kathy Boockvar, dog stort på, da hun egenhændigt besluttede, at valgstederne skulle droppe underskriftsverifikationen! En overskridelse af konstitutionen og Pennsylvanias lovgivning. Der blev registreret 2.6 millioner (!) brevstemmer ved valget. Disse er således ugyldige! (Det er i øvrigt langt overvejende Demokrater, der brevstemmer).
3) Ifølge Pennsylvanias lov må brevstemmer ikke tælles før på selve valgdagen, men flere amter brød med denne lov og startede optællingen uger før, dvs. uden at valgapparatet var klart (= valgtilfordnede, valgprocedurer osv.). Det er påfaldende, at det kun var Demokratisk ledede amter, der brød denne lov. Alle republikansk ledede overholdt loven!
Da Texas ville have sit sagsanlæg imod Pennsylvania (og Georgia, Michigan og Wisconsin) for højesteret, var det bl.a. med henvisning til Pennsylvanias ovenstående brud på den amerikanske konstitution. Højesteret forholdt sig imidlertid ikke til dette, men afviste at behandle sagen med en halvkvædet vise om, at Texas ikke havde ”standing”. Noget man nemt kan argumentere for, at Texas havde. Højesterets afvisning var tydeligvis politisk, ikke retsligt motiveret.
Da mainstreammedierne så højesteretsdommen, udskreg de det på sædvanlig propagandistisk, løgnagtig vis som en bekræftelse på, at påstandene om valgsvindel og uregelmæssigheder var helt uden beviser, fuldstændig grundløse (”baseless”). Men dels dømte højesteret som fremgået ikke vedr. Pennsylvanias lovbrud, dels skal man være usædvanligt dårligt begavet og/eller en løgnagtig mediesmører, hvis man ikke kan/vil se de åbenlyse brud på konstitutionen.
Den danske statsminister, Mette Frederiksen, hører til tidligere nævnte gruppe af anti-Trump politikere og hun var som sådan blandt de første med en lykønskning til Biden. Det skete den 7. november. På det tidspunkt havde flere svingstater endnu ikke officielt erklæret Biden som vinder, men da de amerikanske mainstreammedier sagde, at Biden havde vundet, var det altså rigeligt for Frederiksen, som via statsministeriet tweetede: ”Danish PM Mette Frederiksen: “Congratulations to president-elect @JoeBiden on winning the US presidential election”!
Tre dage tidligere (den 4. november) havde Frederiksen på et Corona-pressemøde fastslået, at den danske minkbestand (19 millioner dyr) skulle aflives. Hun proklamerede her: ”Det er nødvendigt at aflive alle mink i Danmark!” Og gentog lidt efter ”Altså (…) må minkbestanden aflives!” Som havde hun været et enevældigt statsoverhoved fastslog hun yderligere, at beslutningen ikke kunne ”forhandles eller diskuteres”! Det viste sig senere, at Frederiksen ikke havde lovhjemmel til at tvinge minkavlerne til at dræbe deres dyr og dermed udslette deres eget livsgrundlag. Ordren var dermed i modstrid med den danske grundlov (konstitution), hvilket bør foranledige til, at der rejses en rigsretssag mod hende. Måske er det ikke så mærkeligt, at Frederiksen på anti-demokratisk vis lykønskede Biden mere end en måned før, han officielt blev valgt (den 14. december) og i modstrid med millioner af amerikaners opfattelse af gennemgribende valgsnyd. I hvert fald syntes hun ligesom Demokraterne ikke at have dybere respekt for herskende lovgivning, ligesom hverken for de 75 millioner amerikanere, der mener noget andet end hende, eller de danske minkavlere.
Men hvem er så i grunden Frederiksens ven, denne Joe Biden? Generelt sagt opfattes han af mange amerikanerne som korrupt, som en løgnhals og ikke den skarpeste kniv i skuffen. Han stillede første gang op i kampen for at blive Demokraternes præsidentkandidat i 1983, hvor han ”fik” 0.0 procent af stemmerne. Faktuelt blev han dog noteret for en – 1 – stemme. Et kvalificeret gæt herfra er, at det var hans egen. I 1987 gjorde han atter forsøget, men måtte trække sit kandidatur før tid, særligt fordi han blev taget i åbenlyst plagiat af en tale holdt af Neil Kinnock, daværende leder af Labour. Herunder viste det sig, at han i 1965 var dumpet til en eksamen pga. – plagiat. Han havde afskrevet 5 sider fra en artikel i et anerkendt juridisk tidsskrift og ”glemt” både fodnoter og citationstegn. Det, der var ”dråben”, som endeligt sluttede Bidens kandidatur, var et interview med Newsweek, hvor han fortalte om sine akademiske fortræffeligheder og storpralede med, at han havde afsluttet sin juridiske uddannelse som en af de dygtigste studenter på akademiet. Det viste sig dog, at Biden var blevet nummer 76 ud af 85 studerende.
I dag er Biden under velbegrundet mistanke for korruption, særligt i relation til Kina. Bl.a. kører FBI lige nu en kriminel undersøgelse af sønnen Hunter Biden i flere sager, der også peger på Joe Biden. Dette forsøger mainstreammedierne at lægge låg på. Ligeledes censurerede Twitter New York Post, der i oktober 2020 havde en artikel om Joe og Hunter Bidens korrupte aktiviteter, herunder henviste til FBI’s undersøgelser. Ifølge Twitter var der tale om udokumenterede påstande, også den om, at FBI undersøgte Hunter, hvilket altså senere er kommet frem som korrekt. Hvordan det kommer til at gå med FBI’s undersøgelser, hvis Biden bliver indsat den 20. og hans justitsminister således bliver FBI’s øverste chef, tjah, det er der vist ingen tvivl om.
Tirsdag den 30. december kom en Gallup måling (foretaget 1. – 17. dec.), der viste, at Trump er den mest beundrede mand i USA. Joe Biden er også med på listen. Han kom ind som nummer tre, langt efter Trump, der fik tre gange så mange stemmer som Biden. Resultatet af målingen er særdeles opsigtsvækkende set i lyset af, at Trump jo ifølge det officielle USA skulle have tabt valget til en Joe Biden, som tilskrives at have fået vanvittige 81 millioner stemmer! 6 millioner flere end Trumps 75 millioner, der ellers er rekord for en siddende præsident. Gallup målingen peger således stik imod, at den 78-årige, begyndende demente Joe Biden, der, efter 47 år i amerikansk toppolitik alt i alt må siges at være ”way over the hill” og alt andet end en stemmesluger, skulle have vundet præsidentposten. Derimod peger målingen på, at den reelle vinder af valget 2020 er Donald Trump.
I dag, den 5. januar, hvor disse linjer skrives, holdes i Georgia valgkampens sidste senatsvalg. Det handler om to pladser i senatet. Republikanerne skal bare vinde en plads for at holde deres flertal i senatet. De har to stærke kandidater og erklærede Trump-støtter, David Perdue og Kelly Loeffler. Overfor dem står Jon Ossoff og Raphael Warnock, der begge er kompromitterede af forskellige forhold. Ossoff, fordi han er eller har været økonomisk understøttet af Kina, Warnock fordi han har forherliget Fidel Castro og dennes kommunistiske regime på Cuba. Desuden kører der en for ham lidet flatterende sag i den amerikanske offentlighed relateret til, hvordan han har behandlet sin hustru. Under normale omstændigheder ville de to republikanere være storfavoritter, men omstændighederne er ikke normale og mange frygter for ny valgsnyd.
I morgen, onsdag den 6. januar, er traditionelt den dag, hvor præsidentvalget formelt afgøres. Vicepræsidenten åbner kuverterne med stemmer fra de 50 stater. Den kandidat, der får 270 stemmer eller flere, bliver herefter erklæret som ny præsident (”president-elect”). Men den 6. januar 2021 sprænger alle rammer for, hvad der er traditionelt. Med reference til en lov fra 1887 ”the Electoral Count Act” har 12 republikanske senatorer og mere end 100 hus-medlemmer erklæret, at de vil modsætte sig (”object to”) valgresultaterne fra svingstaterne og kræver en 10 dage lang undersøgelse af beviserne for valgsnyd. Det betyder at senatet og huset offentligt kommer til at debattere valgbedrageriet. Det bliver første gang, at den samlede amerikanske befolkning uden mainstreammediernes fake-filter får adgang til at høre og se beviserne. Hvordan dette ender kan man kun gisne om. Faktum er dog, at USA er rystet i sin grundvold og at alt derfor kan ske!