Det er rystende tal, som Danmarks Statistik offentliggjorde for nylig. På 30 år er antallet af udlændinge i Danmark femdoblet. Fra 95.000 i 1988 til over 493.400 i 2018. Og ser vi 40 år frem er dette tal igen fordoblet – til over 867.000 ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere i Danmark.
Det er jo skræmmende perspektiver. Tænk frem i tiden og se på dine børn. Hvilket Danmark vokser dine børnebørn op i? Ikke det samme Danmark, som du voksede op i. Kan vi leve med det eller vil vi gøre noget ved det?
Den befolkningsfremskrivning er en øjenåbner for alle, og viser hvorfor Dansk Folkeparti igen og igen påpeger nødvendigheden af en stram udlændingepolitik. Ellers kan vi ikke sikre det Danmark, vi holder af. Og til hylekoret af Politiken-læsere, kulturradikale og medlemmer af Alternativet og Enhedslisten må jeg spørge: Er det dét I vil? Forandre Danmark for altid? Overdrage landet til folk med en helt anden kultur og som ikke har noget kærlighedsforhold til vores land og vores kultur. Henvise vores stolte danske traditioner, vores kultur til historiebøgerne?
Udover at jeg bekymrer mig over sammensætningen af det danske samfund, der tegner sig med befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik – så er jeg også bekymret over fremtidsudsigterne for vores velfærd.
For den velfærd vi har i dag kan ikke fortsætte og udbygges, hvis befolkningssammensætningen bliver, som forudset af Danmarks Statistik – og hvis arbejdsfrekvensen fortsætter som den har gjort de senere år. Mens arbejdsfrekvensen for etniske danskere er langt over 80 procent for både mænd og kvinder – er den kun lige omkring 50 procent for ikke-vestlige mænd – og under 50 procent for ikke-vestlige kvinder.
Imedens danskerne udgør 85 procent af befolkningen her i landet i dag vil andelen af etniske danskere i 2060 være 75 procent. Og de 75 procent kan ikke opretholde det velfærdsniveau vi har i dag. Så enkelt er det. Så vi må gøre noget, hvis vi skal bevare det samfund vi har og som vi holder af.
Ikke alene må langt flere af de ikke-vestlige udlændinge, der er her i landet, bidrage til samfundet og påtage sig et arbejde – vi må også helt generelt sørge, for at langt færre ikke-vestlige udlændinge overhovedet kommer her til landet og slår sig ned for at leve af offentlige ydelser.
Og endelig som vi har gjort med paradigmeskiftet, må vi sikre, at flygtninge ikke bliver hængende, men hjemsendes så snart muligheden er tilstede.