Status efter valget d. 13. oktober
Både i Polen og i Ungarn har der d. 13. oktober været valg, men med den forskel, at det i Polen gjaldt et parlamentsvalg og i Ungarn et kommunalvalg. Mens det nuværende national-konservative regeringsparti ”Ret og Retfærdighed”, ledet af den 70-årige Jaroslaw Kaczýnski, var den ubetingede sejrherre i Polen, idet flere end 8 mio., dvs. 43,6% af de ialt 30 mio. valgberettigede polakker stemte på partiet.
Denne triumf blev modvilligt accepteret af vore venstrevredne medier. Derimod har disse i forbindelse med det ungarnske valg forsøgt at fremstille premierminister Viktor Orbán og dennes ligeledes national-konservative parti ”Fidesz” som valgets taber selvom det modsatte er tilfældet. ”Fidesz”, der har haft regeringsmagten siden 2010, havde ganske enkelt en fremgang på 100.000 stemmer i forhold til Europavalget i maj måned og vandt dermed på landsplan et absolut omend ret beskedent flertal. Til gengæld mistede oppositionen – igen sammenlignet med Europavalget – hele 300.000 stemmer, så at talen om en sejr er rene ”fake news”.
Oppositionens rolle
Ved valget havde en række oppositionsgrupperinger, bl.a. ”Ungarns socialistiske Parti”, det højreekstreme Jobbik-parti, flere mindre liberale partier og det lillebitte liberale miljøparti ”Dialog for Ungarn”, der ved de foregående valg havde ligget i stadig strid med hinanden, slået sig sammen og udpeget Gergely Karácsony fra miljøpartiet til deres fælles kandidat. Han vandt da også efter en hård og brutal valgkamp, med 50,1% af stemmerne, mens den siddende ”Fidesz”-borgmester Istvan Tarlós, der allerede i to perioder havde besat borgmesterstolen, fik 44,1%.
Ganske vist erobrede oppositionen således borgmesterposten i landets hovedstad Budapest og i fire andre større byer. Men det er betegnende, at på trods af en skandalesag omkring ”Fidesz”-borgmesteren i Györ, Ungarns næststørste by med ca. 130.000 indbyggere og et industrielt og trafikalt knudepunkt, Zsolt Borkai, lykkedes det ikke at vælte ham. Borkai, gift og far til to voksne børn, var i 2018 blevet filmet sammen med en prostitueret under et sexorgie ombord på en luksusyacht i Middelhavet. Videoen var derpå blevet vist af en anonym blogger i de sociale medier, og en storm af forargelse – og måske også misundelse – brød løs. Samme blogger, der kaldte sig for „djævlens advokat“, fremførte også en række anklager mod Borkai for at være korrupt, dog uden at kunne fremlægge beviser. Ikke desto mindre blev Borkai genvalgt – med et knebent flertal – hvorefter han trådte ud af ”Fidesz” velsagtens efter pres fra Orbán.
Budapests grønne borgmester
Valgets sejrherre, den 44-årige Gergely Karácsony, talte i valgnatten om ”en historisk dag” og lovede at føre Budapest ind i d. 21. århundrede og ind i midten af Europa, ”hvor byen altid har hørt til”. Indbyggerne i Budapest vil nu kunne ”generobre deres by”, og hans nye bystyre ville arbejde på at gøre denne ”transparent, grøn og solidarisk” efter en række dystre år under ”Fidesz’” forvaltning. Disse år havde været passive og deprimerende år under et gammeldags, bilvenligt, træ- og kulturfjendtligt regime gennemsyret af den rene korruption – netop dén samling af populistiske flosker og klichéer, som man kunne forvente fra dén side af det politiske spektrum – det er næsten som at høre et ekko af Greta Thunberg!
Viktor Orbán giver sig ikke
Naturligvis var valgresultatet en voldsom skuffelse for den siddende regering. Men Viktor Orbán henvendte sig på valgaftenen til sine tilhængere med ordene: ”Fidesz er stadigvæk Ungarns stærkeste politiske kraft!” Dette kunne han naturligvis med sindsro udtale al den stund provinsen og landkommunerne gav hans parti et solidt flertal. Endvidere må det ikke glemmes, at Orbáns parti i 2018 havde haft et kanonvalg til parlamentet, der gav det 49,48% af stemmerne – en fremgang på 4,4% i forhold til det foregående valg. Orbán havde ganske enkelt formået at mobilisere sine vælgere, mens oppositionen, både det højreekstreme Jobbikparti (19,4%) og den splittede liberal-socialistiske opposition (12,3%), der endda mistede halvdelen af dens vælgere, kom til at stå som valgets store tabere.
Og fra vælgernes side var og er der al grund til at vise sig taknemlig over for regeringspartiet. Som allerede påpeget i en tidligere klumme er det økonomisk set gået fortræffeligt i Ungarn. Således har der været et voldsomt økonomisk opsving, landet har den fjerdelaveste arbejdsløshedskvote i EU, og gennemsnitslønningerne er generelt steget med mere end 10%. Endvidere har ”Fidesz” vedtaget en ny familievenlig lov – det samme skete i forbindelse med det netop overståede parlamentsvalg i Polen – der har bragt en ganske betydelig forøgelse af tilskud til børnerige familier.
På valgaftenen tilbød Orbán dog diplomatisk at samarbejde med oppositionen, og han venter vel med sidnsro på, at denne igen vil splittes i en række indbyrdes stridende fraktioner. Dette må vi sandelig også håbe! Orbán er faktisk en velsignelse for Europa – men hvem tør sige det højt?
Også Viktor Orbáns fortjenester ved at oprette en skærpet grænsekontrol i forbindelse med den uhæmmede tilstrømning af flygtninge i efteråret 2015 bør fremhæves. Som bekendt skete dette, efter at den tyske forbundskansler Angela Merkel d. 31. august samme år havde udtalt de ulyksalige ord ”Wir schaffen das” (Vi klarer det) og dermed afskaffede alle restriktioner, hvilket medførte, at de nationale grænser blev åbnet for flygtningestrømmen op gennem Østeuropa. Resultatet var som bekendt, at flere end 1 mio. flygtninge væltede ind i Tyskland især via Balkan og Østrig. På enkelte dage var antallet større end 10.000, hvoraf mange rejste videre nordpå for at søge asyl ikke mindst i Danmark og Sverige med disse landes generøse velfærdssystemer. Resultatet blev en voldsom stigning i kriminelle aktiviteter – indbrud, overfald, voldtægt og mord – en kendsgerning, der forties i de fleste medier.
Det er ikke mindst Orbáns yderst restriktive indvandringspolitik samt hans erklærede skepsis over for en yderligere EU-integration, der har sikret ham stor sympati blandt EU-skeptikere generelt og især i en række østeuropæiske lande, ikke mindst Polen og Tjekkiet. Også Østrigs daværende forbundskansler, der igen har vundet en overbevisende sejr ved et netop udskrevet parlamentsvalg, Sebastian Kurz, deler Orbáns afvisende holdning til ukontrolleret indvandring. Det var netop disse to statsmænd, der i 2016 fik sat en stopper for den uhæmmede indvandringsbølge op gennem Balkanlandene.
Så lad os håbe, at Viktor Orbán i endnu en række år forbliver Ungarns premierminister. Dette vil ganske enkelt love godt for alle national-konservative kræfter i det integrationstruede Europa, oversvømmet af uvedkommende asylansøgere, vi nu lever i.