Når USA’s præsident, Donald Trump, siger, at rigsretsprocessen, som Demokraterne har indledt mod ham, er et statskup, har han så ret? Døm selv:
- Demokraterne har siden Trumps indsættelse som præsident i januar 2017 påstået, at Trump ulovligt havde ”konspireret” med Rusland for at påvirke resultatet af præsidentvalget i 2016. Et særligt udvalg under ledelse af Bob Mueller fastslog, at dette ikke var tilfældet, men det Demokratiske Parti har aldrig accepteret udfaldet af undersøgelsen. Trump hævder, at rigsretsprocessen, som Demokraterne har indledt, blot er en fortsættelse af konspirationsteorien om Rusland. Har Trump en sag, når han hævder, at Demokraterne har gang i det samme endnu en gang?
- Det Demokratiske Partis ledelse med Nancy Pelosi i spidsen har siden Trumps indsættelse som præsident spillet på to heste. På den ene side har Pelosi advaret sine kolleger om, at en rigsretssag mod Trump kunne give bagslag hos vælgerne. På den anden side har hun støttet partiets mest radikale medlemmers krav om en rigsretssag mod Trump. Trump hævder, at rigsretsprocessen udelukkende er kommet, fordi Pelosi var tvunget til at vælge mellem sin egen politiske overlevelse eller en rigsretssag. Det begrunder Trump med, at Pelosi valgte at indlede rigsretsprocessen, inden indholdet af Trumps telefonsamtale med Ukraines præsident rent faktisk blev kendt. Har Trump en sag?
- Årsagen til, at rigsretsprocessen blev indledt, er ifølge Demokraterne en telefonsamtale mellem Trump og Ukraines præsident, hvor Trump skulle have truet ham med at tilbageholde amerikansk militærstøtte, hvis han nægtede at undersøge, om der kan findes ”snavs” på Joe Biden. Det har imidlertid vist sig, at der ikke foreligger noget ”quid pro quo” (noget for noget), som Demokraterne bygger deres sag på, for Ukraines præsident ikke har leveret noget ”snavs” på Biden eller hans søn, og Ukraine har fået den lovede militærstøtte fra USA. Trump hævder, at rigsretsprocessen er Demokraternes modtræk mod Trumps undersøgelse af korruptionen i Burisma, det ukrainske energi-firma, som Joe Bidens søn, Hunter Biden, er medindehaver af. Hvis det viser sig, at Burisma rent faktisk har betalt Hunter Biden for hans politiske indflydelse hos hans far, har Trump vel ret i at advare mod denne åbenlyse risiko for korruption og mulighed for afpresning af Biden, hvis han senere bliver valgt til præsident. Har Trump en sag?
- Trump hævder, at sladrehanken fra CIA, som har sladret om hans telefonsamtale med Ukraines præsident, ikke havde førstehåndskendskab til sagen, og at hans sladren er en politisk hævnakt, idet han samarbejdede med Joe Biden, mens denne var USA’s vicepræsident. Det er også påfaldende, at sladrehanken henvendte sig til lederen af efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus, Adam Schiff, som er en svoren modstander af Trump. Har Trump en sag, når han hævder, at sladrehankens politiske sympatier beviser, at der er tale om en politisk hævnakt?
- Trump hævder, at hele sagen er et CIA-orkestreret statskup. Reglerne internt i CIA var indtil juli i år nemlig, at kun personer med førstehåndskendskab til uregelmæssighederne kunne indgive klage. Det viser sig, at Michael Atkinson, der er generalinspektør for de amerikanske efterretningstjenester, fik disse regler lavet om, så sladderhankens klage kunne accepteres. Har Trump en sag, når han hævder, at CIA, som har et horn i siden på præsidenten, havde iscenesat rigsretsprocessen?
- Demokraterne hævder, at ”no person is above the law”, og at Trump har foretaget sig noget ulovligt. Men hvad? Valgkamploven siger, at man ikke kan inddrage hjælp fra andre lande til støtte for ens valgkamp. Men det kan ikke bevises, at Trump har bedt Ukraines præsident om støtte til sin valgkamp. Hjælp til at afdække Joe Bidens eventuelle korruption i Ukraine kan heller ikke klassificeres som støtte til Trumps valgkamp, fordi Joe Biden slet ikke er Demokraternes præsidentkandidat endnu. Og når Demokraterne påstår, at Ukraines hjælp ville gavne Trumps parti, gælder den samme logik i forhold til Demokraterne. Var Obama korrupt, da han bad den Olympiske Komite om at vælge hans hjemby, Chicago, som vært for de Olympiske Lege, hvilket ville betyde en klar sejr for flere af hans politiske venner i Chicago? Eller endnu værre, da Obama midt i valgkampen i 2012, for åben mikrofon som han troede var lukket, bad den fungerende russiske præsident, Medvedev, om at bede den rigtige præsident, Vladimir Putin, om at give ham lidt tid (”tell Vladimir to give me some space until after the elections”) i nedrustningsdrøftelserne, indtil valgkampen var ovre, med det åbenlyse formål at udskyde spørgsmålet, så hans republikanske modstandere ikke kunne bruge det som skyts mod ham i valgkampen? Har Trump så en sag, når han hævder, at det er hans job at undersøge korruptionsproblemer i Ukraine, og at han intet ulovligt har gjort?
- Trump hævder, at den omstændighed, at Pelosi indledte rigsretsprocessen før alle facts var på bordet og dagen før han offentliggjorde referatet af samtalen med Ukraines præsident, viser, at rigsretsprocessen kun er et påskud til at omgøre resultatet af valget i 2016. Det skal her bemærkes, at der ikke er blevet afholdt en formel afstemning om rigsretsprocessen i Repræsentanternes Hus sådan som tilfældet var med præsident Bill Clinton i 1998. Samt at Adam Schiff, som er formand for Repræsentanternes Hus’ efterretningsudvalg, har holdt sine afhøringer af vidner for lukkede døre og har bebudet, at han ville lade sladderhanken afgive sin vidneerklæring anonymt. Det er imod gældende retspraksis i USA, hvor en anklaget har ret til at blive konfronteret med sin anklager. Har Trump en sag?
Alle hader Trump – mest af alle europæerne, og i Europa især tyskerne og danskerne. Det er der en ganske bestemt grund til: Et medielandskab domineret af statskontrolleret TV samt en ukritisk og venstresnoet journaliststand, som har bildt de fleste seere og læsere ind, at dens nyhedsformidling er objektiv. Men danskerne er også et fair folkefærd. Selv en indoktrineret nation af Trump-hadere kan fornemme, at der er noget, der lugter. Og selvom vi endnu ikke har alle facts på bordet, er der noget ved rigsretsprocessen, der lugter langt, langt væk.