Onsdag den 18. november kl. 19 inviterer Kulturium Bibliotek i Ishøj indenfor til en aften i selskab med Jesper Bugge Kold, som vil fortælle om Hitlers ukendte fotograf, Walter Frentz
I starten af året sendte DR2 en dokumentarserie om filmfotografen Walter Frentz, der var helt tæt på Hitler og rejste rundt i Danmark under Anden Verdenskrig. Nu kan du få mere at vide om den gådefulde fotograf og et spændende stykke Danmarkshistorie, når Salonen på Kulturium Bibliotek får besøg af forfatter Jesper Bugge Kold.
Jesper Bugge Kold medvirkede i DR2s udsendelse, og i 2021 udkommer hans nye bog om Walter Frentz.
Gratis arrangement med tilmelding
Arrangementet er gratis og billetter bestilles via arrangementet på ishojbib.dk. Der er begrænsede pladser.