Selv om det aldrig har været meningen, at Danmark skulle løfte andre landes uddannelsesbyrde, bruger vi flere og flere penge på udenlandske studerende.
Udover gratis uddannelse kan udlændingene fra EU- eller EØS-lande få ret til SU. I 2019 modtog studerende fra EU- og EØS-lande som Norge således ca. 528 mio. kr. i SU. Dette tal forventes at stige til 650 mio. kr. i 2023.
Antallet af EU- og EØS-studerende på SU i Danmark er vokset fra 5.100 i 2014 til 11.900 i 2019 og stiger fortsat.
Udover gratis uddannelse og SU kan de udenlandske studerende optage SU-lån, som mange af dem ikke betaler tilbage til Danmark. Deres samlede misligholdte gæld opgøres til 332 mio. kr.
Der foregår udbredt snyd med SU. I perioden 2014-2019 er der blevet udbetalt uberettiget SU til udlændinge for cirka 243 mio. kr.
Studerende fra tredjelande – altså lande uden for EU og EØS – betaler selv for uddannelse og ophold i Danmark, typisk 45.000-120.000 kr. pr. næse om året.
Uddannelsesgebyrerne fra de internationale studerende giver basis for en lukrativ forretning på landets højere læreanstalter, der indkasserer rigtig mange penge.
Ifølge Berlingske bliver agenter fra Kroatien, Indonesien og over 40 andre lande betalt af danske, videregående uddannelsesinstitutioner for at lokke udlændinge til at læse i Danmark. 14 videregående uddannelsesinstitutioner har i perioden 2018-2020 brugt cirka 23 mio. kr. på agenter i 46 lande.
De rare uddannelsesgebyrer fra internationale studerende betyder, at flere uddannelsesinstitutioner ser gennem fingre med, om de udenlandske studerende opfylder optagelseskravene.
Niels Brock har f.eks. betalt mellem 8.700 og 22.000 kr. i provision til udenlandske agenter, som har fået en række nepalesiske studerende til landet. De har først læst på Niels Brock og derefter på RUC, som sagde, at de studerende fra Nepal kom med et utilstrækkeligt fagligt niveau.
På UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Odense er spanske studerende f.eks. blevet optaget på uddannelsen International Sales and Marketing uden at have de engelskkundskaber, der ellers kræves for at læse på en engelsksproget uddannelse herhjemme. De havde ellers formelt set papirerne i orden.
Universitetsledelserne har mere travlt med at optimere deres økonomi end at varetage samfundets interesser ved at sikre høj uddannelseskvalitet for danske studerende.
Dels driver de en benhård forretning ved at lokke pengestærke udlændinge til at læse i Danmark.
Og dels spekulerer de i taxametertilskud, som bevilges på baggrund af antallet af færdiguddannede dimittender. Her er deres fokus på at få så mange halvstuderede røvere igennem uddannelsessystemet så hurtigt som muligt ved at sænke beståelseskravene og give relativt højere karakterer for underlødige præstationer.
Udover SU og SU-lån er der andre områder, hvor penge, der kunne komme danske ældre, syge og børn til gode, går til udlændinge. Det kan du læse mere om her.
André Rossmann