Holdningsløs kulturborgmester, den radikale Mia Nyegaard, i København er igen på vildspor. Gav forkerte svar og fortolkninger den 30/5-24 til DF’s medlem af Borgerrepræsentationen, Finn Rudaizky. Borgmesteren forsvarede børne-palæstinensisk, udenrigspolitisk aktivitet med kampråb for Palæstina og had-fremmende aktiviteter i kommunalt medborgerhus på Nørrebro, til brug for en dæmoniserende demonstration mod jøder og Israel. Det foregik i en hel uge i kulturhuset Union, som er Mia Nyegaards ansvarsområde. Det mente borgmesteren lå indenfor den kulturelle, københavnske ramme. Den nævnte demonstration endte i øvrigt med hærværk og jødefjendtlige aktiviteter på Israels Plads, hvor bl.a. monumentet til minde om danskernes hjælp til redningen af danske jøder under 2. Verdenskrig, blev vandaliseret.
Kommunens tilsynsmyndighed, Ankestyrelsen, bakker imidlertid slet i k k e borgmesteren op. Tværtimod.
Den 13. juni kom Ankestyrelsen med en “generel udtalelse om kommunernes adgang til at involvere sig i udenrigspolitiske anliggender”. Den klare hovedregel er, at kommunerne ikke må beskæftige sig med udenrigspolitiske forhold”. Og altså heller ikke give tilladelse til “Nakbar i børnehøjde i kulturhuset Union”, som den radikale borgmester velsignede, i sit skriftlige svar til mig.
Sluge kameler i en fart
Borgmesteren’s sag var åbenlys dårlig og meget forkert. Værst var det måske, at sund fornuft igen ikke blev brugt af kulturborgmesteren. Hun fik derfor nu meget travlt med at sluge de mange kameler og hun ville antagelig forhindre flere besværlige politiker spørgsmål. Så allerede den 20. juni sendte borgmesteren nye rammer ud for regler om at benytte kommunens lokaler. Og det skal borgmesteren jo ikke kritiseres for.
Borgmesteren beklagede ikke med et eneste ord
Men, det var påfaldende, at Borgmesteren ikke med et eneste ord, beklagede sine mange fejlfortolkninger og total vildledelse af byens borgere samt gældende rettigheder. Det synes jeg faktisk er sølle og demokratisk forkasteligt. Mia Nyegaard var for øvrigt den eneste borgmester, der tog CPH Stage’s beslutning om boykot af invitation til israelsk teaterprofessor “til efterretning”. Efter min mening en meget diskriminerende attitude og forskelsbehandling. Det var også samme borgmester som, stemte for et Palæstinas Plads på nøjagtig det sted, hvor det nuværende Israels Plads ligger.
Ny borgmester?
Jeg blander mig aldrig i hvem de enkelte partier sætter ind som borgmestre, men det er indlysende, at der er brug for en langt mere demokratisk og sund-fornuft-person på kulturområdet. Kulturen i København har blandt partierne sjældent været konfliktens centrum på Rådhuset. Spørgsmålet må stille: hvorfor pokker er det egentlig blevet det ?