For at se sin dødsangst i øjnene lader skuespilleren Peter Flyvholm fra teaterkollektivet Cheer Extreme sig grave ned og overnatte i en skov.
For at se sin dødsangst i øjnene lader skuespilleren Peter Flyvholm fra teaterkollektivet Cheer Extreme sig grave ned og overnatte i en skov. Cheer Extreme udforsker spørgsmål som:
Hvis vi så døden i øjnene, forberedte os på den – ville den så blive mindre skræmmende? Mindre ubegribelig? Mindre sørgelig?
Det værste bliver ikke de mange timer under jorden, hvor man kan mærke dyrene kravle rundt på kroppen. Det værste er den mærkelige følelse af at begynde at grave sin egen grav. Her kommer jeg i kontakt med en næsten historisk uhygge, fortæller Peter Flyvholm.
Det sker i forbindelse med gyserforestillingen DØDSANGST I GALOP. Her inviteres et lille antal publikum med ud i en skov for at komme i kontakt med dødsangsten. Forestillingen har premiere den 24. august 2019 – publikum bliver hentet på Sort/Hvid i bus og kørt ud i skoven.