Løkke har med stor fanfare annonceret sin sundhedsreform. Der er dog kun tale om en politisk aftale og ikke et egentligt lovgivningsarbejde. Da sundhedsreformens vedtagelse kræver 90 mandater i Folketinget, vil den efter al sandsynlighed føje sig til den lange række af storslåede planer, som Løkke har præsenteret, og som aldrig er blevet til noget.
Blandt danske politikere er det en stærk tro på, at nye strukturer i det offentlige giver bedre og billigere offentlige ydelser. Ofte overser politikerne, at der er meget store transaktionsomkostninger forbundet med at omstrukturere et område i den offentlige sektor. Store reformer i det offentlige er både meget komplekse og rasende dyre, og risikoen for øget administrativt bøvl er stor. Der er forvirring om nye arbejdsdelinger og rutiner. Der er medarbejdere med store oparbejdede kompetencer, som forsvinder i processen.
Løkkes sundhedsreform indebærer, at man fjerner regionspolitikerne, men bevarer regionsstrukturen. Man fjerner fem regionsråd, men erstatter dem med 27 bestyrelser: 21 sundhedsfællesskaber, fem sundhedsforvaltninger og en overordnet sundhedsbestyrelse.
Alt tyder derfor på, at sundhedsreformen er endnu et eksempel på en reform, hvor man laver om på de organisatoriske strukturer i stedet for at tage fat på de helt grundlæggende strukturelle problemer.
De fem nuværende regionsrådsformænd skal stå i spidsen for de fem forvaltninger, og den tidligere socialdemokratiske formand for Danske Regioner, Bent Hansen, tippes til at blive formand for det kommende nationale organ Sundhedsvæsen Danmark. Det er altså de samme inkompetente personer, der har stået i spidsen for regionerne, der skal stå i spidsen for det reformerede sundhedsvæsen.
Der er flere fortilfælde for den slags reformer. F.eks. reformen af SKAT, som Løkke har brudt ned i syv styrelser med adresser over hele landet. Det er de samme inkompetente medarbejdere, der har kørt SKAT i sænk, der er blevet blæst ud over hele landet og står i spidsen for den nye SKAT.
Hos Danske Patienter mener direktør Morten Freil, at sundhedsreformen skaber kraftige økonomiske incitamenter til at sende patienter ud til de nye sundhedsfællesskaber, som man ikke helt ved, hvordan vil fungere endnu. Derfor kan man frygte, at patienter bliver sendt ud i tilbud, der ikke har de fornødne kompetencer.
Hos Ældre Sagen siger direktør Bjarne Hastrup, at det er svært at vurdere, hvordan det bliver for patienterne, for det er stadig ret upræcist, hvad de 21 sundhedsfællesskaber er for noget. Det lyder som noget, der skal udvikles undervejs, og det har man i Danmark ikke gode erfaringer med.
Bjarne Hastrup kan heller ikke forstå, at man kan lave en sundhedsreform uden at hurtig rekruttering af kvalificeret arbejdskraft er i centrum. ”Statsministeren taler om flere uddannelsespladser for praktiserende læger og 2.000 flere sygeplejersker. Godt, men det tager ti år at uddanne lægerne og fire år at uddanne sygeplejerskerne, og vi har brug for dem nu”.
Løkkes sundhedsreform skal reducere antallet af indlæggelser med 40.000 i 2025. Men sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen, der er professor på SDU, afviser Løkkes prognose blankt og siger, at statsministerens sundhedsreform er baseret på ønsketænkning. ”Det er febertanker, fordi vi ikke har set nogen eksempler på, at det kan lade sig gøre. Der ligger 10-20 undersøgelser, der viser, at det bliver meget svært”, siger professoren til Berlingske.
Tine Lindenskov Carlsen, som er formand for de danske læger med speciale i ældremedicin i Dansk Selskab for Geriatri, tilføjer: ”Man har i årevis fokuseret på at reducere indlæggelsestider, og man har i årevis været presset på hospitalsgangene og fokuseret på at holde folk ude af sygehusene. Jeg har svært ved at se, at vi kan holde mange flere ude af sygehusene”.
Løkke har over de seneste år præsenteret det ene politiske udspil efter det andet for at vise, at VLAK-regeringen kan levere resultater. Men grundet mandaternes logik er Løkkes ”ambitiøse” planer og reformer aldrig blevet til noget. Også hans sundhedsreform går en usikker tid i møde.
André Rossmann