Der er en folkelig stemning for at gøre noget godt for klimaet, og de danske klimatosser står parat til at punge ud med millioner til formålet.
Det har to klimaforskere, Jens Hesselbjerg Christensen, Institut for Is-, Klima- og Geofysik på Københavns Universitet, og Sebastian Mernild, direktør for det norske klimaforskningscenter Nansen Centeret, besluttet at udnytte med et kreativt forslag om et nyt klimacenter til 350 mio. kr. Det skriver Børsen.
”Tænk, hvis vi allerede nu kunne forberede os på, om sommeren 2021 med høj sandsynlighed bliver kold som i 2017 eller tør som i 2018. Lige nu famler vi lidt i blinde”, siger de to forskere. ”Vi har gode modeller i dag, hvor vi kan forudsige vejret i et par uger eller måneder frem. Men det er behov for at forstå det i et længere perspektiv. Der ser vi et potentiale i et klimaforskningscenter”.
Prisen vurderer de til 35 til 40 mio. kr. om året i mindst 10-12 år.
Lad os sige som det er. Klimasystemet er et dybt komplekst system, der involverer et meget stort antal variabler. Det betyder, at enhver prognose for fremtidens klima nødvendigvis kommer med en betydelig usikkerhed.
Politikere og forskere, der ønsker at tale klimaproblematikken op, bruger usikkerheden som argument for, at man må angribe klimaproblematikken på en langt mere aggressiv måde ned hidtil, f.eks. ved at etablere et nyt klimacenter til 350 mio. kr. Men selvom klimamodellerne har en høj grad af troværdighed og giver os vores mest kvalificerede bud på, hvordan fremtidens klima vil se ud, må vi ikke stole for meget på dem. Det kan give os en falsk tryghed.
Den måde, som politikere, økonomer og medierne diskuterer klimaforandringerne på i dag, bærer i høj grad præg af, at de ikke medtænker den usikkerhed, som klimamodellerne indebærer. Man udtaler sig på en måde, der forudsætter, at klimaet er et præcist forudsigeligt system, at klimaet opfører sig lineært. Det gør det ikke, og det er farligt, hvis vi tror andet.
I Børsen den 16. maj 2019 skrev professor emeritus, dr.scient. Johannes Krüger bl.a.:
”Når FN’s klimapanel IPCC hævder, at der blandt forskerne er 97 pct. enighed om, at størstedelen af den globale opvarmning er menneskeskabt og vil få katastrofale følger for kloden, er det et mediestunt, der bruges til at skabe videnskabeligt alibi for politiske beslutninger.
På klimaområdet ignorerer politikere og medier den virkelighed, som tegnes – ikke af debatindlægs og alarmforskningens følelsesladede indslag om børns, børnebørns og klodens håbløse fremtid – men af observationsfakta og robuste forskningsresultater. IPCC-skandalerne, de mange videnskabelige fejl, dementier af alarmerende udsagn eller manglende sammenhæng mellem mængden af CO2 og temperaturen – synes ikke at gøre indtryk på den politiske elite.
Det topper, når politikerne vælger at følge spådomme fra mangelfulde klimamodeller, som IPCC i egne fagrapporter omtaler som uegnede for prognoser. Det er tankevækkende, at IPCC fremkommer med påstanden om 97 pct. konsensus på et tidspunkt, hvor den globale middeltemperatur ikke er steget de seneste mange år. Man fornemmer, at desperationen breder sig i takt med, at naturen ikke arter sig, som klimamodellerne forudsiger”.
Når det drejer sig om klimamodeller, er der således en betydelig usikkerhed, som almindelige mennesker ikke er klar over. De to forskere, Jens Hesselbjerg Christensen og Sebastian Mernild, taler derfor mod bedre vidende eller er direkte uvederhæftige, når de påstår, at der kan udvikles sikre klimamodeller. Men går den, så går den – man skal smede mens klimajernet er varmt.
André Rossmann