Mattias Tesfaye og Politiken udelader afgørende oplysninger vedrørende ikkevestliges beskæftigelse
Man kender avisen Politiken, når den lancerer en overskrift, der hedder ”»Fremragende nyheder«: Mattias Tesfaye jubler over integrationstal”
Det er såmænd uden tvivl sandt nok, at andelen af ikkevestlige, der lige nu og er i beskæftigelse, er på det højeste niveau i den tid, hvor man har målt det. Der er bare lige det ved det, at der ingen overordnet dækning er for integrationsminister Mattias Tesfayes jubeludtalelse, som lyder:
»Det her er fremragende nyheder…Nu har vi haft nogle år med lav asyltilstrømning, som betyder, at vi får bedre overskud til og mulighed for at hjælpe dem, vi tager imod, så de kommer ordentligt på plads i det danske samfund. Og så er økonomisk fremgang en effektiv medicin mod sociale problemer; det giver jobmuligheder, også til dem, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet«. Det interessante ved historien er først og fremmest, hvad den ikke fortæller. Det kan vi så se på her.
For det første står der intet om, hvilke jobs ikkevestlige i stigende grad er begyndt at bestride. Vi er derfor overladt til at gætte. En del af stigningen kan skyldes, at et uforholdsmæssigt stort antal ikkevestlige blev midlertidigt ansat af staten som såkaldte podere under coronaepidemien. 200 kr. i timen var fristende for mange unge, men altså især for ikkevestlige unge, der kunne få en høj timeløn for arbejde, der krævede nærmest ingen kvalifikationer, så længe man kunne stikke en vatpind op i et næsebor og aflæse resultatet en halv time senere.
For det andet nævnes det ikke med et ord, at en lignende stigning i beskæftigelsen sås i årene inden finanskrisen i 2008. Det blev der talt meget om i de snakkende klasser dengang. Lige indtil det stod klart, at den efterfølgende nedtur viste sig i langt højere grad at ramme de ikkevestlige, fordi deres kvalifikationer i snit er meget lavere end danskernes.
For det tredje står der slet ikke noget om i artiklen, at ikkevestlige – og ganske særligt de mest problematiske muslimske grupper – klarer sig massivt ringere i snit i grundskolen, i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, dokumenteret ved talrige statistikker.
I udlændingedebatten bombes vi uafladeligt tilbage til start, fordi selv 40 års erfaringer regnes for intet, hver gang der tilsyneladende er en positiv historie at fortælle. Massiv overkriminalitet og ringe skolekundskaber er åbenbart underordnede, når bare vi kan få et sus fra tid til anden af, at det går fremad.
Et sådant adrenalinsus leverede Politiken for nylig. Adrenalinsus har det som bekendt med at aftage ret hurtigt, og det vil dette også gøre. Imens konstaterer vi sagtmodigt, at vi støt og roligt arbejder os hen imod svenske tilstande. Bevares, Sverige skal nok være 30 år foran Danmark på den dårlige måde, men også i Danmark er retningen sat.
Det bliver ikke anderledes, før vi bredt erkender, at kun omfattende hjemsendelser på retsstatens og grundlovens grund kan ændre den katastrofe, som dansk udlændingepolitik er.