En af de to moskeer i New Zealand, der blev angrebet i fredags, har tidligere været hjemsted for terrorister, kan 24NYT afsløre som det første danske medie.
Den første af de to new zealandske moskeer, som den 28-årige australier Brenton Harrison Tarrant angreb d. 15. marts, har tilsyneladende huset tilhængere af Al-Qaeda.
Det drejer sig om Masjid Al-Noor moskeen (nogle steder stavet Al-Nur).
Mindst to personer tilknyttet moskeen er senere blevet dræbt i Yemen, hvor de kæmpede for Al-Qaeda.
Mødtes i Christchurch
Det drejer sig om konvertitterne Christopher Havard og Daryl Jones, der begge blev dræbt af et amerikansk angreb på Al-Qaeda i november 2013. Det skriver avisen ABC.
De to mænd kørte i en bil i Yemen, da de blev ramt af et missil affyret fra en amerikansk drone.
De to mænd mødte hinanden i Christchurch, hvor de begge kom i Al-Noor moskeen. Daryl Jones gik dengang under sit religiøse navn Muslim bin John. Christopher Havard tog det religiøse navn Saleem Khattab.
En behagelig mand
Imamen Hisham El Zeiny mødte Christopher Havard i Al-Noor moskeen og har kun godt at sige om ham:
“Han var en meget hjælpsom person, meget behagelig og talte altid meget mildt,” fortæller imamen til ABC. Christopher Havard arbejdede til dagligt som halalslagter.
Ifølge Hisham El Zeiny gjorde hans moské en stor indsats for at bekæmpe radikalisering.
Deltager: De prædikede hellig krig
En artikel fra den new zealandske avis Stuff giver et noget andet billede af Al-Noor moskeen. Ifølge Christopher Havards forældre blev deres søn radikaliseret i moskeen.
Og en deltager i et af moskeens arrangementer tilbage i 00’erne fortæller, at en gæsteimam prædikede voldelig hellig krig, og at mange i moskeen delte imamens syn på tingene.
Ifølge avisen er konvertitter særligt sårbare overfor at blive rekruteret af fundamentalister.
“Rekruteringen følger en model for hjernevask, der kaldes KRA – konvertering, radikalisering og aktivering”, fortæller en kilde til avisen. “Når først personen er radikaliseret får han at vide, at ‘her er din rolle, denne opgave er dit ansvar’. Og det får personen til at føle sig vigtig.”
Artiklen er blevet slettet fra avisens hjemmeside, men internetarkivet WayBackMachine har gemt en kopi.
Også i Danmark
Angrebet på den new zealandske moské falder sammen med debatten om moskeer i Danmark. Her har det vist sig, at Kirkeministeriet i årevis har anerkendt moskeer uden at kontrollere, om de er radikale.
Med anerkendelserne følger store skatterabatter til moskeerne. Desuden giver de skiftende regeringers anerkendelse både troende og resten af samfundet indtryk af, at moskeerne er moderate. Dette betyder bl.a., at folkeskoler ikke kan skelne imellem, hvilke moskeer de kan sende folks børn på ekskursion til, og hvilke de skal undgå.
Såfremt anklagerne om blåstempling af radikale moskeer viser sig at være sande, er Dansk Folkeparti ifølge udlændinge- og værdiordfører Martin Henriksen (DF) klar til rive moskeerne ned. Martin Henriksen peger selv på, at den iranske moské i København og Tyrkiets 30 moskeer landet over står øverst på listen over moskeer, der så skal fjernes.