Det siger en tidligere lærer i oldtidskundskab på Langkær Gymnasium, som i dag har 59 pct. elever med ikke-vestlig (læs: muslimsk – red.) baggrund, til Berlingske.
Skolemiljøet bliver udfordret af, at der igennem de sidste 20 år er kommet elever, som er rundet af en mellemøstlig kulturkreds og har andre normer, skikke og tankegange. Det man kan forvente, når man går på et alment dansk gymnasium, får derfor mindre og mindre grobund, jo flere der kommer af anden etnisk baggrund
Problemer i undervisningen opstår især, når man arbejder med religiøse tekster. Her står Koranen i vejen for, at man kan se videnskabeligt på teksterne.
Også sociale arrangementer er en udfordring. Flere muslimske elever deltager ikke i fester, og de etnisk danske elever må af og til køre studenterkørsel i et folkevognsrugbrød, fordi de er for få til en traditionel studentervogn.
Når man skal på studietur eller introtur, kan man opleve, at elever spørger en imam, fordi der både skal drenge og piger med, som skal sove i telt. De skal have bekræftet, at det er den rettroende ting at gøre og få imamens besyv med.
24NYT: Udfordringerne med muslimske elever går ud over danske elevers læring og dermed fremtidig indkomst, for analyser viser, at jo flere muslimske elever i en klasse, jo lavere indkomst kan klassens etnisk danske elever forvente i fremtiden.
Alt her i livet har konsekvenser. Eftersom ca. 85 pct. af danskerne, herunder forældre til etnisk danske gymnasieelever, stemmer på de indvandrervenlige partier, har de kun sig selv at takke for, at deres unger får stærkt forringede uddannelsesvilkår og lavere indkomst i fremtiden.
Danskerne ligger, som de har stemt.